646 FmMARkENs AMT. Hun stod op og neiede for kongen og bad ham være velkommen fra slaget. Kongen omfavnede hende og svor ved sin kongelige ære, at hun skulde blive hans dronning. «Jasaa,» tænkte jom- fruen ved sig selv, «du er ikke vis paa det; ridder Veivan har sovet hos mig saa mangen en nat, og vi har trolovet os, til han bliver kvit bjsrnehammen; og hvad jeg har lovet, vil jeg holde, om jeg saa skal dø.» Om natten vilde kongen, at hun skulde sove i hans arme. Hun takkede for tilbudet, men først sagde hun, at hun maatte faa lov til at gaa ud lidt. Det fik hun; kongen gik tilsengs imedens, og da han var træt efter krigen, han havde været i, sovnede han straks; men jomfruen satte tilskogs samme nat.» Herefter gaar eventyret over i en anden cyklus, der ikke har interessei denne forbiudelse; det ender med at jomfruen forenes med sin ridder. Det tyske eventyr «Sneewittchen», saaledes som det for- tælles af Grimm, beretter om en dronning, som sidder og syr ved et vindu med ramme af sort ibenholt; hun stikker sig med naalen i fingeren, og nogle draaber blod falder paa sneen. Hun ønsker sig da et barn hvidt som sne, rødt som blod og med haar saa sort som ibenholt. En saadan datter faar hun, og hende kalder de Sneewittchen (paa høitysk: SchneeweisZchen). Drou- ningen døde, og kongen giftede sig med en stolt, men vakker frue, som var skinsyg paa steddatteren, som var saa vakker. Et talende speil fortalte st-edmoderen, at Sneewittchen var lOO0 gange vakrere end hun. Saa sætter hun en jæger til at dræbe Sneevvittcben; men han stikker istedet et ungt vildsvin, hvis lever og lunger han bringer stedmoderen. Sneevvittchen vandrer da alene videre og kommer til en hytte, hvor der staar et dækket bord med 7 skeer, knive, gafler og 7 bægere, og paa væggen er der 7 senge. Sneewittchen spiste lidt af hver tallerken og lagde- sig i den 7de seng, som passede for hende. Saasnart det var mørkt, kom eierne af stuen, 7 dverge, hjem og undrede sig over, hvem der havde rørt ved bordet. Den 7de dverg opdagede den vakre pige, som sov i hans seng. Om morgenen fortalte hun, hvorledes hun var kommet did, og de blev enige om, at hun skulde blive der og stelle huset for dem. Imidlertid fortalte speilet stedmoderen, at Sneevittchen levede, og hun drog som kræmmerske til hytten, hvor hun solgte et vakkert belte. Dette snørte hun saa fast om Sneewittchen, at hun faldt om som ded. Da dver- gene kom hjem, skar de beltet over, og saa begyndte Sneevvittchen igjen at aande. Saa kommer stedmoderen igjen med en giftig kam. Tredje gang kommer hun med et forgiftet æble, og det kunde dvergene ikke opdage. Da Sneewittchen saa ud som et levende menneske med røde kinder-, saa lagde de hende i en
