FINNERNE I GAMLE I–HSTORISKE SAGN. 641 hende, var hun levende, men naar Karl gik bort, døde hun. Saa hændte det engang, han var hos hende og legede med hende, at en solstraale faldt ind i munden paa hende, saa at Karl flk øie paa et guldkorn (granum), som var vokset fast i hendes tunge. Da han lod kornet skjære bort, var hun og blev hun for al frem- tid død og vaagnede ikke mere til live.» Endelig kommer hertil nogle beretninger fra det 15de og 16de aarhundrede i krøniker og postiller. Fra den nyere tid gives der en stor mængde formninger af dette sagn om Karl; saa godt som alle knytter sig til Aachen og dens varme kilder, og har i ikke liden grad bidraget til denne bys ry. De allerfleste af disse Karls-sagn har utvilsomt ogsaa sin op- rindelse fra Aachen, eller har ialfald faaet sin udformning af hensyn til Aachens interesser-. Sagnet er blevet stedfæstet i Aachen paa grund af Karls interesse for denne by, hvor han boede, og hvor han døde. I nyere tid er sagnet efter 1600 overført paa den danske konge Valdemar og Tovelille (saaledes i en optegnelse af folke- visen om Valdemar og Tove), ligesom til den saksiske kurfyrst Johan Georg IV og hans elskede, frøken von Neitsch. Galfr“id af Monmouths historie om briterne blev oversat paa gammelnorsk i det 13de aarhundrede under navnet Bretasǫgur, rimeligvis tidlig i aarhundredet; ældre end omkring l200 er over- sættelsen dog neppe. Fremstillingen er i denne gjengivelse ad- skillig forkortet, og baade herfor og fordi oversættelsen efter al sandsynlighed er yngre end Ágrip, kan Snefrid-sagnets første del ikke stamme fra Bretasǫgur. Men i et punkt kan oversættelsen maaske give et fingerpeg om, hvad der har foranlediget over- førelsen af sagnet fra Rowena til Snefrid. I Galfrids fortælling kaldes Hengists datter, som nævnt, Rou?ena, det er det vvalisiske Rhon-men, som skal betyde hvidserk eller den, som har hvide kIæder. Men den norrøne oversættelse kalder hende i nærmere Overensstemmelse med den keltiske form Rhon-men for Ram:ær1. I den norske gjengivelse af navnet er da sidste led –væn opfattet som hunkjønsformen af det norske adjek- tiv vænn, ven, vakker. Navnet Ranvæn indeholder da efter denne forstaaelse navnet paa en, som er hvid og vakker, ligesom Sne- frids navn betegner én, der er vakker og hvid som sneen, om- trent som eventyrnavnet Snehvid. En ganske lignende omtydning har i Bretasǫgur fundet sted med hendes faders navn Hengist, som er blevet til Heimgestr. Navnet Snjofrid er dog ikke en oversættelse af Ranvæn, men betydningen af Ranvæn, saaledes som nordmændene opfattede navnet, den hvide og vakre, har fremkaldt hos dem erindringen om navnet Snjofrid. 41 e Finmarkens amt YI.
