642 F1NMAm(ENs AHT. Dette navn brugtes, saavidt man ved, ikke som almindeligt kvindenavn blandt nordmændene; den eneste gang, navnet fore- kommer i den gamle litteratur, er i dette sagn om Harald og Snefrid. Snjofrid-navnet kan saaledes ikke være fremsprnnget af en gjængs navneskik i Norge eller Norden, slig som den brugtes i livet. Derimod passer Snjofrid udmærket til den navneskik, som er eiendommelig for eventyrets og sagnets verden, som med forkjærlighed netop bruger en gjennemsigtig, appellativisk navn- dannelse; saaledes møder vi i de norrøne finnesagn gang paa gang slige navne som Snæ-r, Jǫkull, Fǫnn, Dr(fa, llfiǫll o. s. v.; som før omtalt, og i eventyrene navne som .4skeladden, Tro og Utro, Bonde Veirskjæg, Mestermø, I‘urvehæ1“fe, Snehvid og Rosem-ad og lignende. I denne navneskik hører Snefrid-navnet hjemme, og vi kan endog paapege det eventyr, som navnet tilhører. Det er just det samme eventyr, som danner grundlaget for den sidste del af sagnet om Harald og Snefrid. 1 Det keltiske navn Rhomoen har altsaa fremlokket mindet om eventyrnavnet Snjofrid, som blev anseet for at have den samme betydning; og dette eventyrnavn har saa igjen trukket med sig ind i Harald-sagnet en række motiver af eventyret og derved skabt sagnets sidste del: Haralds elskov til den døde kvinde. Eventyret fortæller nemlig om en fager kvinde, som ved tryllemidler hensættes i en dødlignende tilstand og i denne døds- søvn er gjenstand for heltens elskov; oftest er han en konge. Heltinden heder i de norske formninger af eventyret ‘Snofri, samme navn som det norrøne Snjöfriðr; i den bekjendte tyske version kaldes hun Sneemiftohen, det er Snehvid, og navnet Sne-hvid bærer hun ogsaa almindelig i de danske og svenske sidestykker. Dette eventyr er udbredt i mange lande. Men ingen ver- sioner deraf er kjendt fra middelalderen; de ældste optegnelser skriver sig fra reformationsaarhundredet (omkring l550). Over- ensstemmelsen mellem Harald sagnet og eventyret og ikke mindre forekomsten af det samme kvindenavn i begge traditioner sætter det dog udenfor enhver tvil, at eventyret i en ældre formning allerede var gjængs og velkjendt for vore fædre, dengang sagnet om Haralds elskov til Snefrid dannede sig, altsaa i ethvert fald før l19O. Men da der ligger saa langt et tidsrum mellem Sne- frid-sagnets dannelse og de tidligste optegnelser af eventyret er det naturligt, at ingen enkelt af eventyrets kjendte versioner i den form, de nu har, kan være den umiddelbare kilde til sagnet om Harald og Snefrid. Derimod gives der mangesteds i Europa en stor mængde formninger af dette eventyr, som alle har flere eller færre motiver og drag tilfælles med vort sagn. Nogle af disse eventyr meddeles her forkortede eller i ud- drag. Først to fra Norge. Det er et par ikke publicerede ver-
