ö4l“l F1NMARKENS AMT. fra l333, saaledes som præsterne i Aachen selv havde herettet ham det. Her hidsættes til sammenligning forkortet Petrarcas beretning. saaledes som han har nedtegnet den i sine Epistolæ: Efter denne beretning havde Karl i skogen ved Aachen saa- ledes forelsket sig i en simpel kvinde, at han af den grund glemte alt. Og da hun pludselig blev syg og døde, sad han ved hendes lig, kyssede hende og talte til hende og omfavnede hende, som om hun endnu levede. Selv da den døde gik i forraadnelse, holdt keiseren ikke op med dette, førend en hellig præst, efter inderlige bønner og ledet af en guddommelig røst, fandt en ring med en ædelsten i i munden paa liget; den tog han ud og stak til sig. Da vaagnede keiser Karl fra sin vildelse; liget blev ham straks modbydeligt, og han befalede at skaffe det bort. Men nu sluttede han sig ligesaa varmt til den geistlige. Da kastede denne ringen i en dam ved Aachen. Og fra den tid af vilde Karl ikke reise bort fra denne by; han byggede et slot og en domkirke ved dammen og forlod virkelig heller ikke Aachen, saalænge han levede; han befalede ogsaa, at han skulde begraves der. Fra første fjerdedel af det 14de aarhundrede stammer en version af Karls-sagnet fra Nederrhinen; den findes i det middel- nedertyske digt Karlmeinet. Her fortælles, at Karl havde en frille, som han elskede saa høit, at hele landet tog forargelse deraf; han kunde aldrig undvære hende, overalt maatte hun følge ham. Da hun døde, lod han hende balsamere og sov ved hendes side som før. Hans kammerherre sørgede over hans forvildelse, og en dag, da Karl var ude, undersøgte han liget og fandt til- slut en ring i den dødes haar, som han tog til sig; i den var trolddommen gjemt. I)a kongen kom hjem, spurgte han: «Hvor- for ligger dette lig herinde?» og befalede at skaffe det bort og begrave det. Men fra den dag overførte Karl sin kjærlighed paa kammerherren og kunde aldrig være fra ham. Under en jagttur ved Aachen sammen med kongen tager kammerherren saa ringen af sin finger og kaster den i en dyb dam. Fra samme øieblik lagde kongen ikke mere mærke til ham end sine andre mænd; men fra dammen kunde han ikke mere fjerne sig; der byggede han sig en borg og en kirke og tog sin bolig der. Det er denne nederrhinske version, som af alle sagn om Karl og hans døde elskede staar Harald-sagnet nærmest Samme tid, begyndelsen af det 14de aarhundrede, tilhører en kortfattet beretning, som er fundet i en notis i et pergaments- haandskrift i Lei(len. Her heder det: «Aquisgrani kaldes Ays (det vil sige Aachen); den har navn deraf, at Karl der holdt sig til en kvinde, en slags fe, som ved et andet navn kaldes nymfe, gudinde eller dryade. Til hende havde han sin vante gang og laa med hende. Og det havde sig saa, at naar han kom til
