FINNERNE I GAMLE I–1ISTORISKE SAGN. 633 I rim-ip, forfattet omkring ll90, berettes dette saaledes: «]–Ragnvald Reykill, som nogle kalder Ragnar, var søn af en finnekvinde, som hed Snjofrid, datter af Svaase finnekonge; han slægtede sin moder paa og kaldtes seidmand, det er spaa- mand. Han boede paa HadeIand; han drev trolddom der (.viþdi þar) og blev kaldt skratte (d. e. troldmand). JuIeaften, da Harald sad ved maden, kom Svaase for døren og sendte kongen bud, at han skulde komme ud til ham; men kongen fór vred op ved dette bud. Og den mand, som havde bragt budet ind, bar kongens vrede svar tilbage. Men Svaase bad ham ikke desmindre endnu en gang og gav ham dertil et bæverskind; han sagde, at han var den fin, som kongen havde givet lov til at sætte sin gamme paa den anden side af bakken paa Tofte, hvor kongen da var. Kongen gik da ud og lovede at følge ham over til hans gamme; nogle af kongens mænd til- skyndede ham til (let, men andre fraraadede det. Snjofrid, SvaaSes datter, en overmaade fager kvinde, reiste sig for kongen og skjæn- kede ham et kar fuldt af mjød. Han tog baade karret og hendes haand, og straks var det, som der kom i1dshede over hans legeme, saa han vilde have hende straks samme nat. Men Svaase sagde, at det skulde ikke ske med hans vilje, med mindre kongen fæstede hende og fik hende efter lovene. Og kongen fæstede hende og fik hende; han elskede hende saa uvittig, at han ikke brydde sig om sit rige, og hvad der sømmede sig hans værdighed. Han sad hos hende næsten nat og dag, medens hun levede. og tre vintre, efterat hun var død. Han sørgede over hendes død, men alt folket i landet sørgede over hans forvildelse. For at standse dette vanvid kom Thorleiv spake som Iæge. Klog standsede han gaIskaben ved at tale kongen efter munden paa denne maade: «Det er ikke underligt, konge, at du mindes en saa fager og ætstor kvinde og hædrer hende paa dun og fløiel, som hun bad dig om. Men det er til mindre hæder for dig og hende, at hun ligger for længe i de samme klæder; det er meget rimeligere, at hun bliver flyttet.» Og straks hun blev fiyttet, slog der ud stank og ond lugt og alskens fæl tev af legemet De gjorde da straks istand et baal og brændte hende. Men for- inden blaanede hele hendes krop, og der væltede ud orme og øgler, frosk og padder og alslags styggedom. Saa sank hun sammen i aske, og kongen kom til forstand igjen og opgav sin daarskab.» Det er denne beretning i Agrip, som ligger til grund for Snorres beretning, naar han fortæller: = «Kong Harald fór en vinter paa gjæstebud paa Oplandene og lod gjøre istand til sig et julegjæstebud paa Toftar (nu Tofte i
