632 F1NMAm(ENs Am-. omspænde. Han lod en oksehud bløde og strække ud og ridsede den op til den tyndeste rem; den lod han saa strække rundt om en eng, og det blev saa stort et stykke land, at det afgav grund- vold til en svær borg. Det blev London. Hele denne fortælling er hentet fra Ga(frids beretning (lib. 6, kap. 2) om, hvorledes sakserhøvdingen Hengist brugte den samme list overfor kong Vortigern. Sagnet er af Galfrid laant fra det gamle kjendte Dido- og .Eneas-sagn. Naar drag af Merlin-sagnene har kunnet sætte sig fast i den norrøne tro om marmælen, er der sikkerlig grund til at antage, at lydligheden mellem Merlin og ma“rm-e)mill her har været med- virkende; men tilknytningen til den hjemlige folketro i Norge og paa Island har marmælens kjendte spaadomsevne afgivet. Troen paa marmennillen er i ethvert fald gammel og ægte nordisk, langt ældre end Merlin-sagnene i Norden. I Halvs Sagas fortælling om marmennillen opkastes det spørgs- maal, hvad der baader mennesket bedst: Hc)at er ma)mi b(‘2t? Hverken Spørgsmaalet eller det halvt humoristiske svar findes, saavidt vides, i de keltiske Merlin-sagn, saaledes som de fore- ligger for os paa latin. Mærkelig er det imidlertid, at dette spørgs- maal om, hvad der baader mennesket bedst, er det samme spørgs- maal som stilles af Midas til den fangne Seilenos Da nu for- tællingen i Ha1vs saga er øst af Merlin-sagnet, og derhos, som ovenfor paavist, sammenhængen mellem Seilenos-sagnet og Asch- medai-sagnet paa den ene side og Merlin-sagnet paa den anden er utvilsom, saa ligger det nær at antage, at Merlin-sagnene har kjendt og nyttet det samme spørgsmaal, om det end ikke, saa- vidt vides, er opbevaret i nogen skriftlig kilde. Men har det vigtige, af Midas stillede filosofiske spørgsmaal om, hvad der baader mennesket bedst, vandret i aarhundredernes løb fra folk til folk i temmelig uforandret form, saa er den be- svarelse, spørgsmaalet faar i den græske oldtid meget forskjellig fra svaret hos vikingerne og fiskerne. Medens Seilenos i Midas rosenhaver hylder en pessimistisk filosofi og mener, at det er bedst for mennesket ikke at være født, saa anbefaler marmælen i sagaen kvae for tænderne; det store almindelige spørgsmaal faar et meget specielt svar, og naar tilslut Spørgsmaalet i Nord- land formes til et spørgsmaal, om skind af kalvehoveder er godt til hamleband, saa forsvinder marmælen leende i sjøen. Sagnet om Harald Haar:fagre og Snefrid. I xfgrip saavelsom hos Snorre og i Flatøbogen fortælles om Harald Haarfagres kjærlighed til finnekvinden Snjofrid eller Snæ- frid (Snjöj’riðr, Snæfrfðr).
