FINNERNE I GAMLE HlSTORISKE SAGN. 6l5 udbredt folketro i Syd- og Østeuropa, som allerede har givet sig udslag i mythiske sagn indenfor den oldgræske og den oldla-tinske tradition om Seilenos, om Picus og Faunus. Det er disse mythe- sagn –- der nedenfor skal gjengives –, som ‘i Østeuropa har stedt sammen med det asiatiske eventyr og givet det en af- ændret indledning; selve motivet om opfostringen synes at have sit udspring i dette gamn1elgræ-ske sagn, idet Seilenos heri jevn- lig fremstilles som Dionysos’s fosterfader og læremester. Her hidsættes først et par af de versioner af eventyret, som viser Slægtskab med sagnet om Seilenos, hvor denne dæmon, der svarer til vildmanden, indfanges paa den maade, at man faar ham til at drikke sig drukken i kong Midas’s rosenhave. De ældste nedskrevne formninger af eventyret om Guld- haaret er italienske; de findes i Straparola’s «Le notte piaCevole» fra omtrent 1550. Det første kaldes «Skogmanden». I det andet «Prinsessen som ridder», fortælles der, at i landet Bitynien levede nogle underlige skabninger, sa-tyrer, som havde horn og dyreøren, men ellers var skabt som et menneske, med undtagelse af at de havde gjetefødder og hale. Kongen vilde gjerne faa en af disse skabninger i sin vold, og hans tjener, ConstanZo, en forklædt prinsesse, lovede at fange en af dem. Men han vil have et stort kar bragt ind i skogen, en tønde stærk god vin og to sække hvidt brød. Saa øste han vinen ud af tønden op i det store kar, brød alt brødet op i vinen og gjemte sig saa i et løvtæt træ. Satyrerne faldt over vinen og maden som sultne ulve, og saa sovnede de og sov saa fast, at al verdens larm ikke kunde vække dem. ConstanZo bandt saa en af dem og lagde ham paa hesten. Da de kom til en landsby ikke langt fra kongens hovedstad, vaagnede satyren og gjæspede og stirrede omkring sig. I det samme drog der et ligfølge forbj med et barnelig, og faderen fulgte grædende. Da smilte satyren. Om lidt kom de ind i byen; pa-a torvet stod folk og ventede spændt paa, at en fattig stakkar, som alt var kommet op paa- stigen, skulde klynges op. Da lo saty1–en igjen. Men da de kom til slottet og alle i jublende fornndring udbrød: «ConstanZo, Con- stanZo!» kunde satyren næsten ikke standse sin latter. Dronningen havde nogle hofdamer, som var forklædte unge mænd, og da ConstanZo viste kongen og dronningen og disse hofdamer satyren, brød vildmennesket ud i en slig latter, at der ikke var ende paa den. Hver morgen gik kongen til det fængsel, han havde sat satyren i, og hver gang prøvede han at faa ham til at tale, men det lykkedes aldrig. Saa prøvede ConstanZo, først med det gode og saa truede ham: «Svarer du ikke, saa lader jeg dig sulte ihjel, men vil du svare mig, saa skal jeg love
