1il6 FINMARKENS AM‘I’. at fri dig ud af fængslet snart.» «Hvad vil du da ?» spurgte satyren. «Er du mæt?» spurgte ConstanZo. «Ja.» «Saa sig mig, hvorfor du lo, da vi mødte ligfølget.» «Jeg lo ikke af det døde barn,» sagde satyren, «men af ham, som graat. Han var jo slet ikke fader til barnet.» «Men hvorfor lo du paa torvet?» -;(Jeg maatte le over, at saa mange kjæltringer, som har stjaalet tusender af gylden og fortjente tusend galger, stod der og saa paa den fattige stakkaren blive hængt, bare fordi han havde knebet 1O gylden, som han trængte for at berge livet for sig og sine.» Mere vilde han ikke sige den gang. Dagen efter, da kongen var med, spurgte ConstanZo: «Sig mig nu, hvorfor du lo saa, da vi kom til slottet ?» «Du ved vel det bedre end jeg,» svarede satyren; «det var fordi alle raabte: ConstanZo, OonstanZo, og du heder da ConstanZa.» Kongen vidste ikke-, hvad satyren mente med dette, og ConstanZo vilde hindre ham i at sige mere og spurgte raskt: «Men da du stod foran kongen og dronningen, hvorfor lo du saa vældig da ?» «Jeg lo, fordi du og kongen troede, at dronningens hofdamer var frøkener.» Kongen sagde ikke et ord, men han havde mærket sig alt, og det varede ikke længe, før han fik greie paa, at ConstanZo var en kvinde og ikke en mand, og at hoffrøknerne var unge mandfolk. Saa brændte han baade dronningen og hofdamerne paa et stort baal og giftede sig med ConstanZa. I en ungarsk eventyrsamling, udgivet af El1Lvabef Sklarek, heder dette eventyr « Manden med guld-skjægget». “ En konge og en dronning havde en søn; kongen døde, og dronningen giftede sig igjen mod sit løfte, og gutten fik da en ond og gjerrig stedfader. Pa-a kongsgaarden var der en brønd„ i hvilken der var melk istedetfor vand, og der kunde tidligere alle hente saa meget melk, de vilde, saa der var ingen, som melkede kjør i det rige; men den nye konge forbød alle at hente melk der, skjønt det hverken kunde gavne eller skade ham. En morgen meldte vagten, at i daglysningen kom der en mand med gu1dskjæg med et spand til brønden, øste spandet fuldt og forsvandt som en røg. Kongen stod den følgende dag paa lur og saa, at det var sandt, og han vilde gjerne have fat i denne mand. Saa gav en udtjent soldat ham det raad, at han skulde lægge brød, steg og en stor flaske vin ved brønden. Om morgenen kom manden med guldskjægget, spiste, drak, blev drukken og sov ind. Vagten tog ham, og kongen lod ham spærre inde i et guldbur og viste“ham frem for konger og for- nemme folk fra alle 1ande. Men manden med guldskjægget aab- nede ikke sin mund, han talte ikke til nogen, og de troede, at- han ikke kunde tale, og at han kun var en saadan vildmand.
