612 F1NnAn1(ENS A.m-. et senere forsøg fra sagaskriverens side paa at overføre paa kong Harald en skik, som ansaaes for kristelig. Efter den gamle jødiske opfatning var «nasiren» en fra det øvrige folk udskilt og særlig Jehova viet mand, og Moseloven be- tegner som berørt tydelig hans hovedhaar som et nødvendigt, synligt tegn paa hans indvielse. Den væsentlige betydning af dette indvielsestegn fremtræder som bekjendt med folkelig djærv- hed og naivetet i overlevningerne om Samson, hvis overordent lige kraft er helt afhængig af hans haarvækst. I Det er øiensynligt et saadant nasiræerløfte – og disse løfter kan gjælde for livet som hos Samson eller for visse aar som hos Harald – som sagaforfatterne har tillagt Harald for at forklare, at han først nævntes med et navn, som de opfattede som be- tydende « lurvehovedet». Det er vistnok saa, at man har ment at kunne paapege sidestykker til Haralds løfte ogsaa hos germanerne, gallerne og romerne. Men ved nærmere betragtning vil størstedelen af disse paralleler forsvinde: Enten er der, som hos romerne, ikke tale om noget løfte, men alene om at lade haar og skjæg vokse uklippet som tegn paa sorg; eller ogsaa gaar løftet ud paa – ikke at lade være at klippe haaret, men netop om at klipper det, som betaling eller som offer for opfyldelsen af et ønske. Saa- ledes lovede bataverhøvdingen Claudius Civilis, efter Ta(Pitus’s «Historiæ», «efter barbarernes skik» at skjære sit lange rødblonde haar, om det lykkedes ham at tilintetgjøre de romerske legioner. Det samme fortæller den romerske forfatter ‘S’ilius ItaliCus (død 101 efter Kr.) om en galler; og det er sikkerlig heller intet andet, som ligger i Ta(:itus’s fortælling (i «Germania») om den germanske stamme, Katterne: først naar de havde dræbt sin første fiende aflagde de unge Katter «den 1ovede, tapperheden indviede ansigts- beklædning» (d. e. haar og skjæg). Dette stemmer ogsaa for- træffelig med, at det lange haar hos alle germanske folk var mærket paa de frie mænd; at love at afskjære dette værdigheds- tegn, naar guderne opfylder ens ønske, betegner altsaa et stort ofier. Der gives, naar bortsees fra kong Harald, neppe mere end to germanske eksempler paa et løfte om ikke at klippe sit haar, I Det kan være værd at b(’111æ1’k0, at fortællingen om Samsons fedsel (Domm(–rnes bog, kap. 13) falder sammen med den mest udbredte version af eventyret om CGuldhaaret» (se pag. 600), hvorefter et par barnløse folk Ved indgriben af et overnaturligt væsen faar en sen, mod at dette guddom- melige væsen eller diI3Il1011P11 faar magt over ham, eller at han afstaaes til denne. Samsons foræl(lre, Manouh Og hans hustru, var længe barnløse. en engel aabenbarer sig og lover en son, der skal være en Guds nasiræer fra moders liv, og paa hvis hoved der ikke skal komme ragekniv. Det-te er i reIigios omformning den almindelige indledning i hundrede versioner af det gamle eventyr om Guldhaaret (anden l1ovedgruppe).
