60ö FINMARKENS AMT. Eventyr-et knyttet til kong I–Iarald. Haralds filnavne. Den væsent- ligste foranledning til, at dette eventyr er blevet knyttet til kong Haralds navn og historie, er som ved saa mange sagnkrydsninger en udvortes overensstemme1se. Kjendemærket paa eventyrets helt er hans lange gyldne haar. Paa samme maade er den egenhed ved kong Haralds person, som gjorde størst indtryk paa hans samtid, netop hans lange skinnende haar, hvorom alle sagaer ved at for- tælle-, – om det end er sjelden, at det finder et saa fyldigt udtryk som i den unge fortælling om Hauk Haabrok i Flatøbogen, hvor det heder om Harald: –-:Han havde et haar saa fagert som silke eller drevet guld; det krø1lede sig i store lokker og var saa langt, at han kunde stikke det under sit bælte.» Det er ogsaa denne egenskab, som har skaffet ham tilnavnet den haarfagre De fleste historikere mener ogsaa, at hans andet kjendingsnavn l1lja har sit ‘udspring fra den samme egenskab, idet lúfk1 enten betegner hans tætte, tykke haarvækst eller –“(lurve- hovedet», det flokede, ugreiede haar, af samme grund, som helt- inden i et norsk folkeeventyr bærer navnet «Lurvehætte», fordi hun var saa fæl og lurvet. Ordet láfa findes i den norrøne literatur kun anvendt som tilnavn til kong Harald, og vi kjender derfor ikke nøiagtig den hetydning, ordet i sig selv havde. Betydningen «tæt, tyk haar- vækst» synes nyere leksikografer ialfald at have dannet efter nutidSdialektord i norsk og svensk og efter Haralds tilnavn eden haarfagre». De fleste fortolkere giver da ogsaa ordet betydningen «floket, bustet haar*Þ ((roma in(?ompta), og denne betydning er den eneste, hvori tilnavnet forekommer hos sagaforfatterne. Tilnavnet láfa møder os i en række sagaer, hvoraf her de ældste og paalideligste citeres: xlgrip, EgiLs saga, Fagrsk-inna og Snorre. Agrip (ea. 119O) siger om Harald, dengang han blev taget til kong-e: (“Ha-n bar da navnet Harald Luva; thi manden var dengang ikke haarfager, men siden blev hans navn ændret til Harald Haarfagre, fordi han var vakrere end andre mænd og havde mere haar (manna listulegastr ok hærðr beZt).» I kapitel 3 i Egils saga (efter Finnur .]ön.S–sen fra tiden om- kring l20O eller kort efter*) fortælles, at Harald havde «aflagt det løfte ikke at lade skjære eller kjæm1ne sit haar, før han blev enekonge over Norge. Han kaldtes Harald Luva». Om haar- klipningen og navneændringen fortæller Egils saga ikke. Med undtagelse af to steder nævnes Harald hele sagaen igjennem ellers kun med navnet kong Harald eller Harald den haarfagre. De to steder-, hvor han benævnes Harald Luva, er begge udsagn, som tillægges Haralds modstander Kveldulv i F jordene. Han negter at reise til Møre for at sl:1aes “1I10(l Harald Luva, thi jeg er ræd
