FINNERNE I GAMI‘E I–IISTORISKE SAGN. 6Oð fra et af disse tyske eventyr fra Tyrol. Foruden i Tyskland møder vi versioner af denne eventyrgruppe i Grækenland, paa Sicilien, i Norditalien, i det østlige Frankrig og i Bretagne, samt hos baskerne. Langt oftere end hos andre folk forekommer dette eve11tyrstof dog hos de slaviske folkefærd og deres naboer baade mod øst og vest. Saaledes hos ungarer11e, rumænerne og li- thauerne og paa den anden side hos asiatiske folkefærd lige fra de tyrkiske og tartariske stammer i Sydsibirien og til Indien og Siam. Efter denne almene udbredelse over Østeu.ropa og det tiIgrændsende Asien synes der neppe at kunne raade nogen tvil om, at det er østerfra, at eventyret har spredt sig over Europa. Og som senere skal vises, synes dannelsen af denne gruppes modereventyr at have fundet sted just i det sydlige Østeuropa, under indflydelse af gamle græske sagn, maaske ogsaa af jødiske. Det ligger i sagens natur, at de allerfleste af de formninger„ som kunde nævnes af eventyret om «Gu1dhaaret», efter sin op- tegnelse og i sin nuværende skikkelse tilhører en nyere tid; folke- eventyrene er jo overhovedet først i den senere tid blevet gjen- stand for nedskrivning og undersøgelse. Den ældste af de versioner, som hører til denne eventyr- gruppe, skriver sig fra reformationsaarhundredet. Ikke desto mindre lader det sig uomtvistelig godtgjøre, at denne eventyr- cyklus allerede meget tidlig i middelalderen har været vidt ud- bredt i Europa. Det er allerede nævnt, at Grimnismal for en del beror paa dette eventyrstof, som altsaa saa tidlig som om- kring 95O maa have været kjendt i Norden. Andre vidnesbyrd, som peger i samme retning, har vi i omdigtninger fra det ]1te aarhundrede af tyske heltesagn om Walter, som paa sine gamle dage ukjendt tager tjeneste som gartner i et kloster og tre gange frelSer klosteret og landet fra in(lbryden(le fienden Til grund for det tyske spillemandsepos «0rendel», som i sin originalform synes at være forfattet omkring 119(), ligger ligeledes dette samme eventyr; Stoffet har her faaet en religiøs geistlig tone, ud fra kors- togtidens kristelige romantik. Som et tredje vidnesbyrd isamme retning kan nævnes den geistlige bearbeidelse af emnet, som fore- kommer i en fransk roman paa vers, «Robert le Diable», fra slutten af det 12te aarhundrede Endelig bør der peges paa ()rm)–Odd-G saga fra sidste halvdel af det l3de aarhundrede; det er just det her behandlede even1Zvrstof, som danner grundlaget for sagaens sidste halvdel Disse og flere digtni11ger fra den tidlige middelalder, byggede over dette stof, godtgjør, at vort eventyr allerede omkring 1000– tullet har været vel kjendt i Europa-.
