604 FINMARKENS Ax1T. føres ud i skogen og dræbes, og hjertet skulde de bringe med tilbage til kongen. Men tjenerne kjøbte en galt, og hjertet af den tog de med sig til kongen. Imedens vandrede kongssønnen afsted i skogen. Langt om længe fik han se en kongsgaard langt borte. Han byttede klæder med en gut, som gik og pløiede, og kom til kongsgaar(len, hvor han fik tjeneste som gjætergut. Denne eve11tyrgruppe er kjendt og ikke lidet udbredt ogsaa i Norge. Den mest bekjendte repræsentant for det norske even- tyr er «EnkeSønnen» hos AsI(jø-rnsen og 2iIoe. Ingen af de norske versioner, som hidtil er udgivet, har imidlertid i11dledningsepi- soden om den fang-ne vildmand. Folketra(litionen i vore bygder kjender den dog, ligesaavel som traditionen i Danmark og Sverige Saaledes indledes vort eventyr i flere Tele1narksbygder paa følgende maade: En konge, Som er ude paa jagt, fanger en vil(lmand og sætter ham i et taarn. Kongssønne11 gaar og skyder med sin barnebue; saa farer en pil ind gjennem gluggen til vildmanden, og han vil ikke give den fra sig igjen, med mindre kongssønnen slipper ham ud af taarnet; han skal lure til sig nøglerne, som ligger 11nder dron- ningens hovedgjærde. Prindsen gjør saa og slipper vildmanden løs, men maa selv følge efter ud i skogen. Der bliver han mødt af vildmanden, ført hjem og opfostret hos ham. Derefter gaar versionen over i den almindelige norske fortælling Ogsaa paa Island forekommer vort eventyr under titele11 1V:ThorStein med guldhaaret». Den eneste formning, som er offent- liggjort fra Island, har, ligesom de udgivne norske, intet om det indledende motiv: vildmanden eller jotnen, som bliver fanget. Thorstei11 løber bort fra sine forældre og kommer til en jotnn- kvinde, hos hvem han tager tjeneste; senere flygter han fra hende paa en vidunderlig hest. I et andet af de gamle norske bilande, Færøerne, møder vi ligeledes dette eventyr under navnet Rossadrong:1rin eller Heste- drengen; ogsaa her uden indledningsepisoden. Et andet færøisk eventyr Drongm-in vid gudlh(irinun svarer ganske til det nævnte islandske eventyr «Thorstein med guldhaaret»; men har ikke dettes slutning; begge vei-sioner er i sin sidste halvdel afændrede. Fra de forskjelligste dele af Tyskland kjendes en række for det meste nær overensstemmende variationer af eventyret om «Guld- haaret1); mest bekjendt er for-mningen « Der Eisenhans*) hos Grimm. Grimm siger i anmærkningerne til dette eventyr: «Over- raskende nok fortælles der, ikke hos Snorre men i Flatøbogen, en historie, som ligner vort eventyr, om den berømte norske konge Harald Haarfagre. Eventyret maa have et gammelt grundlag.» Navnet (å“(;0l(“l911OI’ZVÍ“, som eventyret ogsaa ka-ldes, er hentet
