Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/616

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I–’lNNEHNE I GAMLE HISTORlSKE SAGN. 6()7 for, at han har en diger børd med 1ykke, medens vor konge knapt har en nævefuld» (kap. 3 og 6). Fagrskinna siger: «Hans haar var langt og floket; derfor kaldtes han Luva.» Da han havde vundet eneherredømmet over Norge «klippede Ragnvald jarl paa Mere hans haar og gav ham navnet Harald den haarfagre». Paa et andet sted i Fagrskinna heder det, at «Haralds haarvækst var svær og af en eiendommelig farve. Det var at se til som fager silke». Snorre kjender det 1øfte, Harald har aflagt om ikke at klippe sit haar, før han har lagt under sig hele Norge (kap. 4). Senere fortæller han, «at da Harald havde vundet hele landet, reiste han til veitsle hos Ragnvald jarl paa Møre. Der tog han laug, lod greie sit haar, og Ragnvald jarl klippede det. Da havde det været uklippet og ukjæmmet i 1O aar. Saa længe kaldte de ham Luva; siden gav Ragnvald jarl ham tilnavnet Harald den haarfagre, og alle sagde, at det var det sandeste navn, som kunde gives, thi han havde baade stort og fagert haar». Om den betydning, som saga-skriver-ne har lagt i lúfa, xvnes der saaledes ikke at kunne tvistes; det sættes, specielt i grip, i direkte modsætning til tilnavnet «den haarfagre», og be- tydningen «den lurvede:–) er uimodsigelig saga-forfatternes op- fatning. Men er nu denne opfatning af tilnavnet den oprindelige? Det maa jo nemlig erindres, at der fra disse sagateksters tid er et sprang paa 25O aar op til skaldekvadene, der tilhører Haralds egen samtid. Og allerede i samtidige skaldes kvad møder vi lú“fa som tilnavn for Harald. Det stammer altsaa fra hans egen samtid. Første gang forekommer det i Thorbjørn Hornkloves digt om ham: Haraldskvæði eller Hrafnsmál, det vil sige ravnetalen, efter en ravn, som optræder talende i digtet. Dette digt er efter Firmm“ Jönsson forfattet mellem 885 og 89O; i ethvert fald skri- ver det sig fra tiden efter Havsfjordslaget. Det er et hæders- kvad til kong Harald. Thorbjørn var hans hirdskald og en af de skalde, kongen viste størst ære. Allerede disse forhold synes at gjøre det vanskeligt at antage, at kongens hirdskald i et kvad til hans pris, skulde betegne ham med et øgenavn «lnrve- hovedet». Stedet lyder saa, med .4asens oversættelse ved siden: I.c1«1(1îå1: på fyr I.úru “1.cîþ W–(11; 1ɔ11(1 aa 11ä1(1:1 la11(li at halda, mod Harald Luva. hilmi euum halsdigra Attum h0lmen hopade ho1m léZk at skildi. den halsdigre kappen.». Den «halsdigre» er Haralds hovedmodstander i Havsfjord.