FINNERNE I GAMLE H1STORISKE SAGN. ð99 Det andet drag i Dovresagnet, som skyldes en indflydelse fra fremmed tradition, er føIgende: Da Dovre var fanget i kong Halvdans snare, bad han om grid og tilbød at betale tredobbe1t, hvad han havde stjaalet. Dette træk er trængt ind i vort sagn fra de walisiske eventyr om Lludd og Llevelys, som før er meddelt (pag. 584). I begge disse for- tællinger er der tale om et ran, begaaet af et ovematurligt væsen; dette har været nok til at fremkalde overførelsen af trækket. Den lille episode om, hvordan Harald med det udmærkede sværd, som han havde faaet af finnen, skjærer fjetteren og bly- baandene af den fangne Dovre, synes endelig at stamme fra en egen version af det gamle heltesagn om Walter, nemlig den saa- kaldte slaviske formning. Den kaldes saa efter en polsk sagn- form, som findes i en latinsk krønike fra det 13de aarhundrede. Af den samme formning har man Varianter fra middelalderen i Tyskland og i et engelsk sagn hos en latinsk forfatter fra det l2te aarhundrede. At samme formning har været kjendt i Norge og paa Island tidlig i middelalderen, fremgaar deraf, at den har afgivet stof til en af fortællingerne i Halvs saga, som er ned- skrevet omkring aar 1300. Denne saakaldte slaviske version har afændret det oprindelige heltesagn og givet det en helt ny slutning, under paavirkning af et udbredt eventyr og af øster- landske legender om kong Salomos utro hustru: XValters hustru har paataget sig at bevogte en fange, som kaldes ViSlav; men hun fore1sker sig i ham, løser ham og flygter selv med ham iXValters fravær. Walter satte efter dem, men da han kom til Vislavs slot, var denne paa jagt; hans kone faar øie paa ham og narrer ham ind i et bur eller fængsel. Vislav lod ham nagle fast til vVggen med svære jernbøiler i det værelse, hvor han hviler med hans kone. Han overdrog sin hæslige søster Germana at passe paa ham, men ved et edeligt løfte om at ægte denne fik Walter hende bevæget til at løse sig. Han eiede et udmærket sværd, som skar jern og som stod ved den seng, hvor Vislav og Walters kone sov; Germana skar bøilerne næsten over med sværdet og stillede det bag ham ved væggen. Medens Vislav laa med hans kone, truede han dem, sprængte bøilerne og gjennemborede dem saa begge med sit sværd. Foranledningen til, at dette drag er blevet overført til Dovre- sagnet, er følgende ligheder: Dovre sidder som Walter lænket, en af husets folk befrir ham mod herrens vilje, og de to flygter sam- men; sværdet skjærer begge steder jern. Hovedkilden for ])ovresagnet er et gammelt og overmaade ud- bredt eventyr, som bærer mange navne efter eventyrets helt.
