598 FINMARKENS AM’I’. ket og seglene ubrudte. Han lod da sætte op snarer inde i byg- ningen. Da tyvene kom, faldt den ene lige i snaren. Han paalagde da straks sin broder at skjære hovedet af ham, forat ikke broderen ogsaa skulde komme i u1ykke, og broderen gjorde det, lagde stenen paa sin plads og gik hjem med sin broders hoved. Fortællingens videre gang vedkommer os ikke her. Dette eventyr har allerede i gammel tid kløvet sig i to hovedbehandlinger; den yngste og mest afændrede svarende til vort eventyr om «mestertyven», og en ældre gruppe som paa mange maader viser tilbage til .åEgVpten til Herodots berømte fortælling Ogsaa denne ældre gruppe er almindelig udbredt i de nordiske lande og flere gange optegnet i Norge Fra Herodot har fortællingen sat sig fast i den gammel- græske tradition, hvor sagnet er knyttet til Theben til kong Hyrievs’s skatkammer, som Pausanias fortæller. Hos Pausanias er det brødrene Trofonios og Agamedes, sønner af Erginos, hvorom der berettes. De var dygtige til at bygge templer for guderne og kongeborge for mennesker. De byggede templet for Apollo i Delfi og skatkammeret for Hyrievs i Theben. I dette sidste indrettede de det saaledes, at de kunde tage ud en sten, og saaledes stjal de altid noget af de skatte, som lagdes ind. Hyrievs kunde ikke forstaa dette, da laaset og alle segl var uskadte, og alligevel var det altid mindre og mindre af skatten. Han stillede derfor op over de kar, hvori han havde sit guld og sølv, snarer og lignende, Som maatte holde fast den, der kom ind’ og berørte skattene. Da nu Agamedes gik ind, holdt disse redskaber ham fast; men Trofonios skar hovedet af l13II1, forat han, naar det blev lyst, ikke skulde vanæres, og forat han selv ikke Skulde blive forraadt som delagtig i tyveriet. Det samme sagn fortæller Chara.rr om kong Augeias’s skat kammer i Elis. Med græske handelsmænd og krigere har denne fortælling bredt sig ud over Europa og en del af Orienten, fra Lilleasien til Indien. Derfra er den vandret nordefter gjennem Thibet til de uralaltaiske stammer og saa atter gjennem Rusland indi Europa. Foruden idisse eventyrtraditioner foreligger emnet ogsaa i en række middelalderlige skrifter, paa latin, gammelfransk og mange andre sprog; de ældste af dem fra det 11te og l2te aarhundrede. De europæiske eventyr, som hører til denne cyklus, kjender som regel ikke den løse sten. De lader tyven slippe ind paa- andre maader, stundom ved hjælp af en tryllestav. 0veralt fange-S han ved hjælp af snarer eller i et tjære- eller begkar-
