FINNERNE I GAMLE H1STORISKE SAGN. ?)97 nidSke; han kaldes ogsaa den gavmilde (hi1m mildi ok h“inn matarölli); thi han gav sine folk ligesaamange guldpenge, som andre gav sølvpenge, men han «svelti mema at mat:?– (sultede sine mænd i madveien). Snorre fortællor, at ogsaa Harald selv var madnidsk: Engang kom hans skald Thjodolv fra Kvin sent en kveld til kongen med sine mænd og satte sig længst nede og dulgte, hvem de var. Der var veitsle hos kongen, og han havde blandet op mjøden; men han gik paa gulvet og. saa mod bænkene og mumlede dette vers for sig: ’ «G1–aanende mænd og gamle t paa gaarden jeg ser i mængde Hærmænd mjødlystne hober sig. Ilvi er I alt for mange?» Tjodolv svarte i et vers, at dengang de gik i slag for kongen, var de ikke for mange; saa tog han hatten af, og kongen kjendte ham og tog vel imod ham. Laan –i Dom-esagnet. Flatøbogens sagn om Dovre og hans forhold til Halvdan Svarte og Harald har, som før ber-ørt, optaget træk fra flere forskjellige traditioner. Ligesom sagnet om mad- ranet har modtaget paavirkning og afændring fra Dovresagnet, viser omvendt sagnet om Dovre i den unge form, hvori det nu for-eligger, en indflydelse fra madransagnet. Dovresagnets begyn- delse med tyveriet fra kongens guldhus har øiensynlig sit for- billede i selve madranet; men denne begyndelse er ikke oprinde- lig i sagnet om Dovre. “ Det er dog alene joranledningen, som er kommet fra beret- ningen om madtyveriet hos Halvdan Svarte; .fortælli):g.w“o(jl?t, det episke bygg-efang i denne Dovresagnets indledning er derimod hentet fra et ældgammelt og viden spredt eventyr, som allerede fortælles af Herodot fra omkring 5OO før Kristus og efter hans version pleier at benævnes Rampsinit-–eventyret. Dovresagnets skattetyveri fra kongens guldhus og de stærke snarer og fjetrer, som sættes op for at fange tyven, stammer fra dette eventyr om den listige tyv, som stjæler kongens skatte. Herodot fortæller om den ægyptiske konge Rampsinitos, at han lod opføre en bygning af sten til gjemmested for sine rig- domme. Bygmesteren lagde en af stenene saa kunstfærdig, at den uden vanskelighed kunde tages ud af væggen, og da han laa paa sit yderste, fortalte han dette til sine to søuner, og at han havde gjort det, forat de kunde have overflødigt at leve af. Sønner-ne tog uden Vanskelighed stenen ud og tog en mængde penge, og det holdt de paa med. Kongen kunde ikke begribe, hvorledes det gik til, at pe11gene blev borte; bygningen var luk-
