596 F1NMABHBNs an-P. 0din. Agnar blev konge og herskede i mange aar over goter- nes land. Her stammer fortællingen om troldn1anden, som blev grebet og pint for at faa ham til at tale, fra samme eventyr som Dovresagnet, hvilket eventyr nedenfor vil findes gjengivet i flere versioner; derimod er slutningen (“gjennem flere mellemled) ud- sprunget fra Herodots fortælling om Kambyses, Som med et sværd saarede guden Apis og til straf derfor paa samme sted, hvor han havde angrebet guden, saarede sig selv i laaret med sværdet. idet dopskoen var faldt af sværdskeden; det blev hans død. Denne fremstilling i Grimnisn1ál har som eftervist af Sophus Bugge paavirket baade sagnet om madranet og sagnet om Dovre At Halvdan Svarte i madran-fortællingen lader gribe en trold- mand, en fin, og lader ham pine for at faa ham til at tale, er ligefrem hentet fra Grimnismal. Ligesaa er beretningen i Dovresagnet om, at Harald ved sin faders død var 1O aar gam- mel, laant fra fortællingen, om at Agnar var lO aar gammel, da hans fader døde, og i begge fren1stil1inger er den mand, som kongen har ladet sætte fast, tilstede ved kongens død. Og naar den fangne Odin i Grimnismál til løn for Agnars hjælp forkynder ham, at han som konge skal raade over goternes land, har vi heri fo1–billedet for madransagnets og Dovresagnets beretning om, at baade den unævnt-e høvding og Dovre lønner Harald med spaadomme om, at han skal blive enekonge i Norge. Hvad dette sidste træk angaar, er der imidlertid en nærmere Overensstemmelse mellem høvdingsagnet og Dovresagnet indbyrdes end mellem noget af disse og Grimnismál; laanet fra Grimnismal maa paa dette punkt have fundet sted enten til sagnet om høvdingen eller til Dovresagnet; efter al sandsynlighed er det det sidste sagu, som paa- grund af sit stOfslægtskab med Grimnismál har gjort laanet og saa igjen har paavirket sagnet om høvdingen eller madranet. Det er sikkerlig denne Grimnismáls fortælling om den ma- skerede 0din, som har ladet sagafOrtællerne i Agrip og Flam- b0gOII opfatte baade høvdingen og jotne11 Dovre som formummede aabenbarelser af Odin. Naar Grimnismal saaledes i flere henseender har kunnet paavirke de to sagn, som er knyttet til Halvdan Svartes og Harald Haarfagres navn, har dette en dobbelt aarsag; for det første det grundslægtskab, som med hensyn til emne er tilstede mellem (3rimnismál og I)ovresagnet; dernæst har ligheden i en ydre om- stændighed virket med: Naar Frigg siger, at kong Geirod er madnidsk, svarer dette til det ord, som Halvdan Svarte og hans æt havde paa sig. nemlig l’)8Sl()’ld11lllg9ll for at være karrig paa ma(l. Halvdans bedStefader, Halvdan, kaldes ligefrem den mad-
