FINNERNE I GAMLE I–IISTORISKE SAGN. 587 ham. Kampen var frygtelig; der sprntede gnister af deres vaaben. Tilslut greb Lludd fat i ham, og skjæbnen vilde, at han blev seier- herre. Den anden laa paa jorden under ham. 0vervundet af Lludds styrke og tapperhed bad han om naade. «Hvorfor skulde jeg Skaane dig,» sagde kongen, «efter alle de tab, som jeg har lidt af dig?» «Alt, som jeg har taget fra dig, skal jeg gjen- gjælde dig fuldt ud, og jeg skal aldrig gjøre noget sligt mere. For fremtiden skal jeg være din tro vasal.» Saa gik kongen ind paa det Slig befriede Lludd øen Britannien fra de tre plager, og siden herskede Lludd, Belis søn, over Britannien i fred og udelt lykke. Denne fortælling heder historien om Lludd og Llevelys, og slig ender den.» Denne fortælling om de tre store dplager i kong Lludds tid meddeles ikke i Gal.frid af Monmouths latinske krønike om de britiske konger, som er forfattet mellem 1132 og 1135; men den er optaget i en wa1isisk krønike, som væsentlig er en be- arbeidelse af Galfrids vei-k, den saakaldte Brut Tyssilio; denne krønike henføres nu almindelig til den sidste halvdel af det 12te aarhundrede. Fremstillingen stemmer i næsten alle punkter med mabinogien om Lludd og Llevelys; kun skal Lludd her ikke dukke sig ned ivandkarret, bare stikke fødderne i det. Desuden slutter krønikens version sig forsaavidt bedre til sagaens beret- ning om Halvdan Svarte, som der ogsaa her er tale om et dæk- ket og fuldt besat gjæstebudsbord, ikke om et forraadshus, som skal bevogtes. Beretningen om de tre plager, som overgik Britannien, forekommer indenfor den walisiske literatur ogsaa i de saakaldte friader, det vil sige korte annalistiske sammenstillinger af tre og tre navne eller tre og tre hændelser, som hver i sit slags forekom annalisterne at være de bemærkningsværdigste. Disse triader synes at række meget langt tilbage i den walisiske historie. Selve motivet med de tre plager ser ud til at hænge sammen med og vel at stamme fra denne eiendommelige art af annalistik. “ Der kan ingen tvil være om, at den norrøne fortælling, som knyttes til Halvdan Svartes navn, har sit ndspring i den walisiske beretning eller i en mundtlig variant af denne; det sidste er vel det sandsynligste, da fortællingen sikkerlig –er kommet til nord- boerne ad mundtlig vei. Og hvor naturlig og let en saadan overførelse kunde finde sted, vil straks springe i øinene, naar man mindes de norske riger ikke bloti Irland, men ogsaa paa øerne Man og Anglesey nær kysten af Wales, med de stadige og varige forbindelser mel- lem kelter og nordboere, som disse kolonisationer medførte
