Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/595

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

586 I–’INMARKENS AM’I’. vinde den. Derfor udsteder eders drage saadanne rædselsfulde skrig. Naar du kommer hjem, skal du maale hele Britanniens ø efter længden og bredden, og der hvor du nøiagtig finder øens midtpunkt, skal du grave et hul. Deri skal du heise ned en stor kjedel med den bedste mjød, som kan brygges, og over kjedelen skal du lægge et silketæppe. Saa skal du selv holde vagt paa stedet, da vil du faa se dragerne kjæmpe med hinanden i skikkelse af rædselsfulde dyr. Tilslut stiger de i drageskikkelse op i luften, og naar de endelig er udtrættet af den skrækkelige kamp, falder de ned paa tæppet som to smaagriser, synker med tæppet og drager det med sig tilbunds i kjedelen. Slaa saa tæppet sammen om dem og læg dem i en stenkiste og begrav dem paa det fasteste sted i dit rige. Saa længe de bliver lig- gende der, kommer ingen ny invasion til Britanniens ø. Og nu skal du høre grunden til den tredje plage. Det er en mægtig troldmand, som tager din mad, dit drikke og alle dine forraad. Ved trolddom og stærke besværgelser sænker han enhver i dyb søvn. Du maa selv stille dig som vagt over maden, du skal bruge til dit gjæstebud. Forat han ikke skal bringe dig til at falde i søvn, skal du sætte et stort kar med koldt vand ved siden af dig. Naar du mærl(er, at søvnen vil overmande dig, saa kast dig i karret.» Da Lludd kom hjem, gjorde han, som broderen havde raadet ham. Tryllevandet udryddede hele korannieitfolket uden at skade nogen af briterne. Da han maalte øen, fandt han midtpunktet i Rytychen (0xford). Dragerne viklede sig ind i tæppet, sank ned i den vældige kjedel, og da de havde drukket mjøden op, sovnede de; saaledes kunde de graves ned, og det skede i Egris fjelde Da nu dette var gjort, lagede kong Lludd til et uhyre gjæste- bu(l; saa satte han et kar med koldt vand ved siden af og vaa- gede selv over maden og drikken. Medens han stod saaledes, fuldt rustet med alle vaaben, henimod den tredje nattevagt, hørte han mange underlige læsninger og forskjelligartet musik. Da mærkede han, at søvnen holdt paa at overmande ham, og han kastede sig gjentagne gange i vandet Tilslut kom der en mand ind, en ren jætteskikkelse i fuld rustning; han bar paa en kurv, og saa begyndte han, som han var vant til, at samle sammen alt det, som fandtes af mad og drikke og alle forraad. Saa lagede han sig til at gaa –med alt. Det, som mest af alt undrede Lludd, var det. at en saa stor mangfoldighed af ting kunde rummes i kurven. Kong Lludd løb efter ham og raabte: «Stands, stands, du har tilføiet mig stor forsmædelse og store tab; men du skal ikke gjøre det oftere, hvis da ikke vaabnene viser, at du er stær- kere og taprere end jeg.» Manden satte straks kurven paa jorden og stillede sig imod