K KOMMUNIRATIONSMIDLEH. 455 foregaar lettest og mindst ubekvemt med ren og pulk, men Fin- markens forbindelse i det hele gaar naturlig over sjøen, der paa mange steder er den eneste farbare vei mellem øer og halvøer og langs den vilde kyst. Mellem Finmarken og det øvrige land og mellem alle de steder i selve Finmarken, hvor sjøen er eneste mulige vei, var baade og bygdejægterne befordringsmidlet, og deres reiser og fart var afhængig af vind og veir over de mange veirhaarde fjerde og aabne havstrækninger. “ Allerede Peder Claussøn fortæller fra Finmarken, at de seilede til Bergen hvert andet aar; de, som seilede derhen, kunde ikke komme hjem den sommer, men maatte blive i Bergen eller i et len nordenfor Bergen vinteren over, og naar de seilede hjem igjen om vaaren, saa seilede de andre til Bergen. Dette var vel en seilads med fiskevarer paa jægter som nordlandsjægterne. Af ældre skrifter kan sees, hvilken tid der gik med til reiser til ’Finmarken. Pater Hell, der i 1768 reiste fra Kristiania til Vardø (se bind I, pag. l3), forlod Kristiania den 18de juli, kom til Trondhjem den 3Ote juli. Han seilede afsted med en jægt paa 26 læster den 22de august og kom til Vardø den 11te olrtober. Det giver 49 dage fra Trondhjem til Vardø. Fra Vardø reiste han den 27de juni 1769 og kom den ?l0te august til Trondhjem, hvad der giver 65 dage. Biskop M. F. Bang lagde i aaret l775 plan for sin visitats- reise, og efter denne skulde han fra Trondhjem til Vardø bruge 68 dage, hvoraf 28 visitatsdage. Dette maa siges at have været en forholdsvis hurtig rute, hvis den kunde holdes. W Det tog lang tid, før vigtige meddelelser naaede op til Fin- marken. “ Først den l9de august 1814 blev almuesmændene fra Alten -Talvik Sogn Ole Olsen Langnes og Jens Nilsen Komagfjo1–d sendt til Tromsø for der i forening med andre afsendte «at vælge tvende af amtets mest oplyste mænd at indfinde sig paa Eids- vold i regjeringsanliggender». ““ Den 19de august eller 3 maaneder efterat rigsforsamlingen havde afsluttet sine forhandlinger og grundloven var skrevet, blev de to almuesmænd sendt til Tromsø for der at vælge amtets repræsentanter til forsamlingen. Da provst Deinboll i 1815 skulde tiltræde sit præstekald i Vadsø, var han 10 –- ti – maaneder underveis. Efter tre til fire ugers sjøreise til Bergen maatte han der først vente i to maaneder for at finde en jægteskipper, der vilde tage ham og familien med nordover, og da det allerede var blevet senhøstes,
