456 FINMARKENS AMT. og veiret var stormende og ugunstigt, maatte han underveis over- vintre i Sydkrogø. Først i juni næste aar naaede han frem til Vadsø, uagtet han forlod Kristiania i august. Da han som repræsentant for Finmarken skulde møde paa Storthinget i 1821, reiste han fra sit hjem de første dage af december for at kunne naa frem til thingets aabning i februar. Reisen gik med renskyds først over Haparanda, derpaa gjennem svensk Lappmarken og saa videre gjennem Sverige over Upsala og Stock- holm til Kristiania og medtog to maaneder; dette var den be- kvemmeste og hurtigste maade at reise fra Finmarken til Kri- stiania i vintertiden. Ved det overordentlige Storthing aaret efter, i 1822, naaede ingen af repræsentanterne fra Nordland og Finmarken frem und- tagen Pastor Aars, der tilfældigvis var sydpaa i denne tid. Ind- kaldelsen til thinget udgik 8de juli, og thinget traadte sammen l6de september. p Om vinteren, da storm hører til dagens orden, hændte det i Finmarken ikke saa sjelden, at man brugte 8 dage til en reise paa 8 mil endog inde i fjordene. Hvor der var aabent hav med sjøgang og storm, var det ofte umuligt at komme frem. Der var eksempel paa, at reisende maatte ligge i 5 uger paa samme sted, fordi veiret uafbrudt rasede, saa at de ikke kunde komme derfra. Rede omtaler-, at et skib, der gik fra Hammerfest til Bremen, naaede frem, før en baad, som reiste paa samme tid fra Ham- merfest, kunde komme ind til Alten. Især om vinteren maatte man proviantere for flere dage for at foretage en reise, selv om denne ikke var længer, end at den under heldige Omstændigheder kunde udføres mellem de sædvan- lige maaltider. Bagagen forøgedes, da hver mand havde sit mad- skrin med, og alene for at faa plads til disse maatte der tages en rummelig baad. . Det er først dampskibsfarten, som har bragt Finmarken nær- mere den øvrige verden. I 1838 begyndte dampskibsfarten paa Finmarken saa langt som til Hammerfest om sommeren; i l853 udstraktes farten til Vadsø. Veibygningen i Finmarken er yngre end dampskibsfarten. Endnu i 185O var der ingen veie farbare med hjulredskaber, og bygning af ordentlige veie for statskassens regning begyndte i 1865. I 1868 bevilgedes til telegraf til de tre finmarkske byer, og anlægget var færdigt i 1871. Ved de store bevilgninger til dampskibsfart, post, telegraf, ved bygning af fyre, havne og veie er Finmarken kommet det
