454 I–’INMARKENS AMT. kvæner. Af de sidste kunde l220 mere eller mindre fuldkon1– ment benytte det norske sprog som n1eddelelsesmiddel, medens kun 573 finner kunde tale norsk. –
I 190O var der efter folketællingen ialt l8409 nordmænd,
9572 finner og 5406 kvæner; af disse sidste kunde 1551 mere eller mindre fuldkomment benytte det norske sprog, af finnerne kunde l 187 tale norsk. Af kvæner kunde efter dette i 189O 2O.6 pct. tale norsk og i l9O0 28.7 pct. e “ Kyndigheden i norsk blandt kvænerne skulde efter dette nu være i tiltagende. “ Blandt finnerne var deri l89O 6.0 pct., som kunde tale nors-k, og i 190O 12.6 pct. “ - Fordringerne til præsterne om at præke paa kvænsk er ikke opretholdt i sin strenghed. - ’ Ved kgl. res. af 4de juli l859 blev det bestemt, atde, som ansattes som sognepræster i Sydvaranger, Vadsø, Vardø, Ta-nen og Alten skulde skaffe sig kundskab i det kvænske sprog, forsaa- vidt de ikke tidligere havde erhvervet den. En af stiftskapella- nerne i Tromsø stift skulde ansættes med lignende forpligtelse Sognepræsterne i Vardø og Tanen blev kun paalagt at erhverve sig saa megen kyndighed i sproget, at de paa forstaaelig maade kunde foredrage læsestykker i dette. Da fornorskningen af den kvænske befolkning i den sidste tid antages at være gaaet fren1, er der faldt resolution om, at forpligtelsen til at lære kvænsk herefter skal bortfalde for Tanen sognepræstembedes og stiftskapellaniets vedkommende For de øvrige nævnte embeders vedkommende kan forpligtelsen indskræn- kes til kun at erhverve saadan kyndighed i sproget, at et læse- stykke kan foredrages paa forstaaelig maade, eller helt bortfalde, saa snart dette antages at kunne ske uden hinder for præstenS gjerning i menigheden. –. “ l(ommunikationsmidler. Før den lange norske kyst blev befaret af dampskibe, var færdselen tungvindt og besværlig, og reiserne tog lang tid. Særlig var dette tilfældet med iFinmarken, som ligger fjernest, og den hurtigste og sikreste forbindelse med udenverdenen, ialfald om vinteren, gik over Haparanda med renskyds. Endnu er der store strækninger i Finmarken, hvor reiserne
