448 A FlNMARl(ENS AM’1’. stunder kun trækker til de’ egne, hvor deres landsmænd bor, og aldeles ikke befatter sig med jordens dyrkning, end sige med oprydning af ny jord. IbIandt de mange, som skarevis trækker over til Finmarken, især naar misvækst indtræffer i de nordligste egne af Sverige, hvilket i de senere aar hyppig har været til- fældet. er det desuden kun faa, som kommer i den hensigt der at fæste stadigt bopæl, eller vedbliver denne hensigt, om de havde den. Mængden søger kun der for en tid at opholde livet og trækker igjen tilbage; men aaret efter kommer enten de samme eller andre i deres sted igjen, uden at de engang, medens de opholder sig i Finmarken, afhjælper mangeIen paa tjenestetyende eller arbeidsfolk; thi de kommer ikke videre end til det sted, hvor de først stranden-, d. e. især i Alten, hvor de driver noget fiskeri i forening med de bosatte kvæner, og i Kaafjord, saalænge arbeide der ved værket kan erholdes, og iøvrigt betler de sig frem, eller søger deres føde paa andre, maaske endnu mindre lov- lige maader. Kvænerne søgte i mængde ned til Kaafjord værk, og den engelske ge11eralkonsuI Crou?e roser dem meget i et brev til presten Stor-k.fleth i aaret l843. Han siger, at forinden Kaafjord kobber- Værk blev sat i drift, havde den nordlige del af Finland og di- sti-iktet ovenfor Torneår været hjemsøgt af en række misvækst- aar, hvilket foraarsagede, at hele præstegjeld bragtes til en saa- dan yderlighed, at barkebrød udgjorde om ikke den eneste, saa dog den vigt-igste del af beboernes næringsmidler; de benyttede derfor med glæde den anledning til erhverv, som aabningen af driften af Altens kobberværk tilbød. Der var en tid lang om- trent 5OO kvæner anbragte ved værket. (Vroa1ɔe skriver:
Det lyder næsten uti-oligt, og dog forholder det sig saaledes,
at førend kvænerne begyndte at tage arbeide her ved værket, og da daglønnen var omtrent dobbelt saa høi som m1, at ikke flere end fem individer af distriktets befolkning var at formaa til at arbeide ved værket, omendskjønt de ofte var i mangel for levnets- 1nidler, og omendskjønt arbeidet var af den beskaffenhed, at det senere er udført af kvænske fruentimmer og børn.» Om kVænernei Børselven og Lakselven i Porsangerfjord siger (lrome, at de solgte lO0 voger smør aarlig Han roser kvænerne som et opvakt, virksomt, industrielt og sparsommeligt folk. Professor Friis har i sine Skildringer fra Finmarken omtalt kvænernes karakter og i en samtale om dem, lader han de for- skjellige Opfatninger af dem komme til or(le. Det heder saaledes: Kvænerne er et ihærdigt folkefærd baade i godt og ondt, medens finnen er letpaavirkelig og ustadig. Mange af disse indvandrede kvæner er flinke, arbeidsomn1e
