KV.ENERNE I FIN1æ1Am(EN. 447 Kvænerne i Finmarken er ikke komne did fra det indre og østre Finland, hvor den reneste, mest ublandede finske raee bor, men fra Uleåborgs län eller fra Østerbotn. Befolkningen i Østerbotn adskiller sig ikke blot ved sit ydre, men ogsaa i flere andre henseender fra den ægte lyslete kvæn. Østerbotningen, i hvis aarer der formodentlig flyder baade noget svensk og finsk blod, er ofte mørkhaaret, af liv1igt, ofte hidsigt temperament. Han er raskere i sine bevægelser og dristigere end den benstærke, fir- skaarne, ægte indlands-finne, der i hungersaaret l867 viste sig i den grad træg eller umulig at faa fra gamle vaner, at han fore- trak at sulte for at ombytte den tilvante kost af brød og fisk med ferskt kjød. ’ Om kvænerne og deres indvan(lring i Norge har forskjellige meninger gjort sig gjældende. Rode, der samlede sine optegnelser fra Finmarken i 1826 -1834, roser kvænerne for deres ordentlige, ofte endog nette, vaaninger, der især ved renslighed kjendelig udmærker sig ikke alene fremfor de smudsige finners, men endog fremfor de norskes; videre for den større flid, hvormed de sædvanlig dyrker sine jord- flekker; for deres overlegne Sands for og dnelighed til adskillige slags haandværk; for deres større husflid, især den kvindelige, samt for deres i det hele ganske fordelagtige udvortes; dette er, siger han, de egenskaber-, som ved en flygtig betragtning først falder i øinene, og som uden tvil har indbragt kvænerne den ros, hvormed nogle reisende, og navnlig v. Bu(–h, har overøst dem; men naar man har sagt (lette, har man ogsaa sagt alt det gode, som lader sig sige om de i Finmarken boende kvæner. De er stolte, stivsindede, falske, fordringsfulde, trættekjære og brutale, og det med kun faa undtagelser. At karakterisere et folk saa- ledes kunde lettelig synes overdrevent og at udspringe fra liden- skabelighed; men man erindre sig, at det ikke er nogen hel natiou, som her skildres; men snarere kun dens udskud og de udskudtes efterkommerej thi at det hovedsagelig er saa-danne, som maa forlade sine fødeegne og drage over grændserne, er vel ligesaa troligt, som at det i regelen just ikke er de bedste nord- mænd, der trækker op til Finmarken og bosætter sig der. Om den nytte, kvænernes endnu stedse ikke alene vedvarende, men endog aarlig tiltagende indflytninger i Finmarken stifter, kan op- veie den skade, de anretter ved at opfylde disse egne af landet med alskens pak, er derfor saare tvilsomt, og et spørgsmaal som vistnok fortjente regjeringens opmærksomhed. Det er vel saa, at de kvæner, som for l00 aar tilbage indflyttede til Finmarken, for største delen nedsatte sig i egne, som forhen var lidet be- boede, og opdyrkede forhen ubenyttet jord, og derved virkelig gavnede; men det er ligesaa vist, at de indvandrende nuom-
