Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/455

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-l46 l-’INbIAIlKENS AM’l’. mindre fordelagtig og derfor søgtes mindre af nordmændene, medens den ikke forsmaaedes af kvænerne, en stok af kvænske skippere, der villigst forhyrede sine stammefæller. I Alten er der paa Elvebakken og Aronnes betydelige sam- linger af kvæner, der før stadig forøgedes ved indflytning; det kvænske element er paa disse steder overveiende, saa at de enkelte norske, der bor blandt dem, indbyrdes taler mere kvænskend norsk. I Rognsund, Store og Lille Lærrisfjord samt enkelte enslig beliggende bosteder i Leirbotns distrikt er der udelukkende finner; i Stjernsunds kreds samt i hele Korsfjordens distrikt hovedsagelig finner; i Baagnelvdalen er der en del kvæner, men de aller fleste af disse taler nu norsk. Til Koutokeino hører en del kvæner, der lever som finner: iøvrigt bestaar en del af befoIkningen tildels af en blanding af flnner og kvæner; disse tvende folk færdes meget sammen. Den kvænske indflytning til A1ten samt kvænernes markedsreiser til Bossekop foregaar for en del over Koutokeino. Kvænsken synes at gribe stærkt om sig blandt koutokeinofinnerne. KVæ116I’11e iF i11ma1’I(e1I. Om den kvænske befolkning siger Fr-iis: Kvænen udmærker sig overalt, hvor han kommer hen, om just ikke, som en af Finlands egne forfattere siger, ved sin «tjurskal1ighet», saa dog ved sin seige natur og ihærdige vedhængen ved sit eget. Forholdet mellem nordmændene og kvænerne som naboer er, som nævnt, i det hele godt; de kommer bedre ud af det, end man kunde vente af to i sprog saa forskjellige natio11aliteter. Heldigt er det, at begge nationer har.omtrent samme religion. Finnerne anser kvænerne for et beslægtet folk. Og heller ikke kvæner, som bor nær finner, vil i almindelighed fornegte dette Slægtskab Overgangen fra den ene af disse til den anden sker ogsaa forholdsvis let. Der er i Finland stadige eksempler paa, at finner bosætter sig som gaardbrugere og forandrer klædedragt og sæder og endog sprog. Allerede børnebørn af disse vil man ofte have vanskelig for at skjelne fra virkelige kvæner, hvis ikke traditionen tages tilhjælp. Saaledes er f. eks. mange af de bøn- (ler, som bor ved det øvre løb af Simo og Live elve i Pudasjiirvi og Kemi Sogn af finsk oprindelse. Det samme er tilfælde i Kuusamo og Sodankylä, samt ogsaa i de fleste andre af Finlands nordligste sogn.– Paa den anden side hænder det i Utsjok og norsk Fin- marken, at folk, som nedstammer fra indflyttede kvæner, er gaaet op i den finske nationalitet, saa at det for den, som ikke har særligt øie for saadant, vil være vanskeligt at spore den frem- mede oprindelse. Kvæner11e i l(arasjok er saaledes gaaet op i finner, eller rettere en hel del af befolkningen er blandet