Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KVA–JNERNES FORDEI‘ING I AM’l’E’I’. –l-lå kvænsk, medens fornorskningen indenfor de væsentlig af kvæner eller finner beboede strøg tidligere ingen fremgang har gjort, skjønt skoletiden i flere kredse ved forhøiede tilskud af finne- fondet er betydelig udvidet. Kvæner og finner bor isoleret fra den norske befolkning og modtager derfor liden paavirkning fra denne; der er betydelige samlinger af kvæner i Kjøfjorden, langs Munkelv og Neidenelv og paa Bugønes, af finner i Bugøfjord og paa Sandnes. Af l4 skolekredse i Tanen var i l877 6 udelukkende finske, 2 udelukkende kvænske, 5 udelukkende norske, l blandet norsk og finsk. De norske kredse er Gamvik og Berlevaag. Omtrent halv- delen af de finske og kvænske børn havde intet norsk lært. Under en prøve i l877 med finske børn iÞ Langenes kreds, der ligger ved selve kirkestedet og skulde være forholdsvis gunstig stillet med hensyn til erhvervelsen af norsk sprogkund- skab, var denne kundskab saagodtsom inge11. Aarsagen er den, at i hjemmet er finsk og kvænsk de eneste talesprog I den nedre del af Tanadalen i Tanen er der omtrent lige mange af alle tre nationaliteter, men længer oppe, i Polmak og Karasjok bor der forholdsvis faa nordmænd og kvæner, idet be- folkningen for største delen saavel paa norsk som paa flnlandsk side bestaar af fastboende finner, der om sommeren hovedsagelig ernære“r sig ved laksefiske i Tana og om vaaren deltager i det store fiskeri langs Finmarkens kyster. “ Imidlertid er, som før omtalt, en hel del af karasjoktinnerne blandingsfolk, med kvænsk blod i sine aarer. I Kistrand bor for største delen finner, dog ogsaa et tem- melig stort antal kvæner, navnlig i Lakselven ved bunden af Porsangerfjorden samt i Børselven. Her er kjendskabet til norsk lidet eller intet. Om vinteren Samler kvænerne sig i Kjelvik og ror flske der; der kommer da sammen en masse forvorpne personer. Disse kvæner holder andre ordentlige, duelige fiskere fra at søge til fiskeværet i denne tid. Der er ogsaa dygtige fiskere blandt kvænerne; men naar de drikker sig drukne, er det besværligt at være sammen med dem; da er de snare til at gribe til kniven. Kvænbørn i HammeVîfest taler og læser norsk med færdig- hed om end med en fremmedartet akcent. Det daglige samliv med de norske børn og den norske befolkning virker til fornorsk- ningen, mod hvilken forældrene iøvrigt ingen hindring lægger. Af de til ishavsfangst i 187O paamønstrede 639 mand var 276 kvæner. At et saa stort antal kvæner deltog i denne bedrift, hidrørte neppe saameget fra, at de havde særegne anlæg for samme Men Hammerfest eiede fra en tid, da fangsten var