KV.1ENERNE I F1NMAnKEN. 449 og tarvelige folk, og deres kvinder er især flinke, renslige og ordentlige i sit hus. De har dyrket op meget land langs Altenelven og andre steder, som rimeligvis ellers vilde have ligget øde. Kvænen kommer hid og faar land og strand og behøver ikke længer at sulte og spise barkebrød, som de ofte maa i sit hjemland, men i grunden hader de nordmændene. De modtager velgjerninger og goder; men nogen taknemmelighed derfor findes ikke hos mange af dem. De betragter sig ikke rigtig som norske eller som borgere i et nyt fædreland. Kvænen er ofte haard og ubarmhjertig baade mod menne- sker og dyr, værre end nogen nordmand eller fin. Kvænen er ofte hevngjerrigere og langsintere end nogen nordmand eller fin. Det maa erindres, at de kvæner, som kom til Finmarken, ligesom de nordmænd, der tidligere flyttede did, ikke kom did for sine dyders skyld. Der er en del kvæner, som er flygtede over til Finmarken, fordi de har havt egenskaber eller har begaaet handlinger, som gjorde dem opholdet i hjemlandet ubebageligt. En forfatter, som siger sig at have reist 5 gange gjennem Finland til Torneå, og som skrev i 1885, mener at have havt god anledning til at erfare, hvad slags folk det er, som fra Fin- land har flyttet til Norge. Paa det sted, man kommer til, faar man det spør-gsmaal: «Er Hannu, Juntti, Pekka, Nissi, Matti eller hvem det kan være i Norge?» Bliver der svaret ja, saa faar man høre, at Hannu var lad, Juntti var en dranker, Pekka var en tyv, Nissi var en morder, Matti har bedraget folk for saa og saa meget, og saa rømte han over til Norge Udskuddet i Finland kommer til Norge. Hos os behøves intet pas, her bliver ingen spurgt efter noget, og her kan de give sig et andet navn. Det hænder, at gifte mænd kommer hid, som om de var ungkar1e, for at gifte sig hos os. Det bliver lyst i l(irken, men papirerne kommer ikke –- og saa tilsidst forsvinder fyren, efterladende pigen med barn, ofte 2–-3 stykker, der saa falder fattigkassen til byrde. – Det paa-staaes, at kvænerne har havt skadelig indflydelse paa nordmændene i sædelig henseende. Allerede tidligere klages i visitatsprotoko1len for Vadsø 31te juli 1842 over, at drukkenskaben er i tiltagende, ligesaa usæde- ligheden, foraarsaget ved de kvænske indvandrere. Amtmanden har i sin beretning af 1866–7O regnet ud, at af hver 10O kvæner straffedes i femaa-ret 1866–-7O lO.5, af 10O . 29 – Finmarkens amt [l.
