FINSK Sl’ROG. 4 I 3 Den rus.s-isk:flnske hoveddialekt tales af finnerne paa Kola- halvøen. Den deles igjen efter dr. A. GenetZ i 5 forskjellige dia- lekter: a) Terfinsk (ponoidialekten) i øst, b) NotoZerodialekten i vest og mellem disse to c) Kildindialekten i nord og d) Akkala- dialokten i syd. Overgangen til den finmarks-finske hoveddialekt sker ved e) talesproget i Petschenga og Pasvik. Det russisk-finske har efter sprogprøverne optaget mange russiske, men ogsaa kvænske laanord. Den enare:flnske hoveddialekt tales af flnnerne i Enare og staar midt imellem det russefinske og det finmarksfinske. Denne dialekt er stærkt blandet med kvænske laanord, ligesom der ikke er faa laanord af nordisk oprindelse Enare var ligesom Utsjok før skatskyldigt ogsaa til nord- mændene, og først ved grændsetraktaten af 2den Oktober l75l frasagde den dansk-norske stat sig alle fordringer paa Utsjok og Enare. Den jinmarks-jinske hoveddialekt tales i Norge fra Sydvaranger til 0fotenfjord og –i Sverige til Torne Lappmark og den nordlige del af Gellivare kirkesogn (i Lule Lappmark), desuden i kirkesognet Utsjok i Finland Den egentlige finmarkske dialekt strækker sig til Tromsø og kan efter Friis deles i 3 underdialekter: a) i Utsjok, Tanen og Varanger, b) i Karasjok, Laksefjorden og Porsanger (Kistrand), c) iKoutokeino, Alten, Talvik, Hammerfest, Loppen, Skjervø, Karlsø, delvis i Lyngen og Karesuando. Fra Tromsø begynder der at blive end yderligere afvigelser, og dialekten i Lenvik danner overgangen til Ibbesta-d-dialekten, der tales fra Salangen- fjord til Ofotenfjord. Den svensk-.fln“s“ke hoveddialekt kan i Lappmarken deles i 4 underdialekter: den luleiske, piteiske, umeiske og den jemtlandske. I Finland er finnerne lidt efter lidt denationaliseret derved, at det kvænske kirke- og skolesprog har blandet sig med det finske, og kvænske kolonister med finnerne; det er kun finnerne i Enare og Utsjok, som har beholdt sit eget sprog. I aaret 1804 skriver G. Wahlenberg om enare-finnen: «De taler mest flnsk. De taler ogsaa fuldkommen kvænsk.?) I aaret l826 skriver 1SZjögren: «I Enare tales nu overalt kvænsk; ligeledes er dette sprog godt kjendt i Utsjok, og kun fjeldfinnerne kjender det lidet eller slet ikke.» Efter A. Kihlman tales det russiske sprog overalt af kola- finnerne, i det mindste af den mandlige befolkning. Skjønt Husk og kvænsk er beslægtede, og skjønt finnerne ikke har meget vanskeligt for at lære kvænsk, saa er forskjelle11 mellem de to sprog ikke ringe, maaske som mellem norsk og tysk. Her hidsættes som sprogprøve en fortælling paa finsk, hvilken
