4l Mi FINMARKENS AMT. just holdt han paa at bide vidjerne af –- og sagde: «Haitis, haitis, rieppo-gales.‘» (Hedt, hedt, gamle rævekal). ǫ;Jeg kunde nok tænke det, at du ikke taalte den smule smerte, Som hin bittelille fugl taalte!» sagde ræven. «Jeg taaler det, jeg taaler det!*) raabte bjørnen – haarene hans var alt begyndt at svides. I det samme ræven fik afbidt den sidste vidje, gav han bjørnen et puf, saa han tumlede ned i graven. Selv sprang han tilskogs og forblev der saa længe, til han kunde skjønne, at alt maatte være baade brændt og sluknet. Saa gik han did igjen og havde med sig en sæk, samlede benene op i sækken og drog afsted med den paa ryggen Om en stund mødte han en fjeldfin. der kom kjørende med en raide. Da ræven saa finnen, rystede han paa sækken, saa det skramlede i benene. Finnen hørte det og tænkte: Klang det ikke akkurat som guld og sølv! g « Hvad har du der?» spurgte finnen. «Fars- og morsarven minE““1 svarede ræven„ «skal vi handle?ä (*Aa ja, men vis mig betalingen, vis mig det Sølv og guld, som du vil betale medl» svarede linnen. (“Nei, det nænner jeg ikke,» svarede ræven; «det er arven efter far og mor!» «Naa, hvad forlanger du da for sækken?» spurgte finnen. «Aa, naar du giver mig den kjørerenen din der,» svarede ræven, «den tovint1–ingen der, den trevintringen og den lille simlen der, saa skal du faa baade sækken og hvad der er i sækken!» «Det skal du faa!» svarede finnen. Saa kjøbslog de. Finnen tog sækken, og ræven tog rens- dyrene &Men,ɔî sagde ræven, «du maa ikke kige i sækken, førend du er kommen et godt stykke ivei, bag om fem seks smaafjeld. Ser du i sække11 før, saa bliver alt Sølv og guld til bare brændte ben!» Saa drog de hver sin vei, finnen med sølvsækken og ræven med rensdyrene. Men finnen kunde ikke dy sig længe; han kigede i sækken, førend han var kommen bagom fem, seks smaa- fjeld, og fandt bare brændte ben. I)et var da let at forstaa, at ræven havde narret ham, og han satte derfor afsted paa ski efter rævens spor i sneen. Da ræven mærkede, at han blev for- fulgt, saa ønskede han: «Tvers af, tvers af gaa mandens ski!» Og i samme øieblik knak finnens ene ski tvers anf. Saa tog han en kjøreren og satte igjen afsted efter ræven. Men da ræven mærkede, at han atter blev forfulgt, saa ønskede han: «Tvers af, tvers af gaa renens fod!–1– I samme øieblik brak renen det
