Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/403

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

394 FINMARKENS .mT. Den kvænske form findes i den store samling af finlandske eventyr, som er udgivet af Erik Rudbe(–k (Salmelainen). Siden er eventyret oversat paa svensk af ham. Det lyder saa: «Kort tid i forveien havde det lykkedes ulven at dræbe en hest, og den holdt just paa at æde den, da ræven, lokket af stegen, nærmede sig venlig og nysgjerrig og spurgte: «Min ven, hvorledes har du faaet fat i et saadant bytte? Fortæl mig det.» «Min fangst gjorde jeg paa den simpleste maade,» svarede ul- ven. «Jeg klatrede op i e11.furu, og da hesten nærmede sig træet, kastede jeg mig over den og bed mig fast i halen, og holdt saa haardt i den, indtil hesten tilslut styrtede.» Hungeren forledede ræven til at følge u1vens raad. Som ulven havde sagt, satte han sig paa grenen af et træ og kastede sig derfra ned paa en hest, som gik forbi, og bed sig forsvarlig fast i halen paa den; men da hesten fik en saadan rytter, løb den lybsk i vildeste fart, og ræven, som ikke kunde holde sig paa hestens ryg, slæbte efter paa den ynkeligste maade. Haren, som under en busk saa paa dette, spurgte forundret den forbi- farende ræv: «Hvor er det Antti færdes, Hvor reiser Mikkel bort“?» Med klagende røst svarede ræven: «Gud alene det maa vide, Hvor i verden det nu bær; BriSte maa nok tand og kjake, Førend løs og fri jeg er.x1 Da nu hare11 hørte, hvorledes den listige ræv for en gange skyld selv var blevet bedraget og narret af andre, og nu fik sin velfortjente straf, kom der over ham en slig vo1dsom latter, at hans læber sprak, og han blev af den grund l1aremundet, som han er den dag idag.» Som det vil sees, staar den finske versio11 den norske nær- mest og maa saaledes være laant direkte fra norsk kilde. Den finske tilrettelægning af emnet er endnu kun halvveis gjennem- ført. Skjønt den hest, bjør11en i det norske eventyr har slaaet, i det finske er blevet til en re11, som er dræbt af en ulv, er det dog en hest, som ræven narres til at hugge tænderne i. Laksen og abborren. (Fra Tanen.) Eventyret «Laksen og abborren» er nedtegnet af professor Friis fra Tanen. En laks svømte engang tidlig om vaaren op igjennem Tana, straks efter at isen var gaaet løs. Da den var kommen