EvENTYn. 393 ger af emnet, og da især i den sydvestlige del af landet, hvor der længe har boet svensker. Jo længer eventyret har vandret fra denne del af landet eller fra Østerbotn til andre dele af Finland, desto mere for- vansket bliver det. Da nu alle drag af den østerbotniske form gjenfindes i Norge, er det klart, at eventyret fra Norge og Sverige har vandret til Finland. Dette sees ogsaa deraf, at de i eventyret optrædende dyr, ræven og haren, i de fleste form- ninger bærer navnene Mikkel og Hans eller Jens (af de katholske helgennavne Michael og Johannes). Disse benævnelser paa ræven og haren kjendes ikke udenfor de tre nordiske lande samt i Fin- land og Ingermannland, hvorhen benævne1serne er kommet fra Finland, ligesom de til Finland er kommet fra Sverige. Den norske formning er fortalt af Asbjørnsen i eventyret «Mikkel vilde smage hestekjød». Saa var det en dag, som bjørnen laa og aad paa en hest, han havde slaaet. Da var Mikkel ude igjen, kom luskende og siklede paa en godbid af hestekjødet. Han gjorde svinger og rævekroger, til han kom bagenfor bjørnen, saa tog han til sprangs paa den anden side af hesteskrovet og nappede en jafs, med det samme han rendte forbi. Bamsen var ikke sen han heller, slog efter mikkel, saa han fik tippen af den røde roven i labben sin; siden den tid har ræven hvid rovetip. «Bi nu, Mikkel, og kom hid,» sagde bjørnen, «saa skal jeg lære dig at fange heste.» Ja, det vilde Mikkel gjerne lære, men han gik ikke nærmere, end han troede sig. – «Naar du ser der ligger en hest i en solbakke og sover„;ɔ sagde bjørnen, «saa skal du binde dig vel fast med taglet i roven og hugge tænderne i laaret paa hesten,» sagde han. Det varede ikke længe, før ræven fandt sig en hest, som laa og sov i solbakken, kan du tro, og saa gjorde han, som bjørnen havde sagt, han vippede og bandt sig vel ind i heste- taglet og hugged(1 tænderne i laaret paa hesten. Og den sprat op og til at slaa og rende, saa Mikkel slængte ba-ade mod stok og mod sten, og blev saa skamslaaet og mørbanket, at han ikke var langt fra at miste baade Sands og samling Ret som det var, fór de forbi en hare. «Hvor skal du fare saa fort, Mikkel ?» sagde haren. «I skydsfærd, min kjære Jens,» sagde ræven. Og haren satte sig op paa to ben og lo saa godt, at kjæften sprak lige op til ørene, fordi Mikkel fór saa gildt i skyds. Men siden den skydsfærden har ræven ikke tænkt paa at fange heste. Den gangen var det bjørnen, som var ful; ellers siger de, han er godtroende som troldene.
