?l92 FINMARKENS AMT. Novgorod, som krønikerne fra det 12te aarhundrede ved at for- tælle om. Her er et finsk eventyr fra Kistrand, hvilket er laant fra Norge og Sverige. Ulven og ræven. Det var engang i gamle dage, at ulven havde dræbt en ren til mad for sig ude i vildmarken og ædt sig mæt af endel af skrotten; resten lod den ligge igjen. Vel tilmode gav den sig derpaa til at gaa videre; den vilde finde et sted at hvile paa med sin fulde hug og vilde ogsaa lede efter mere hytte ude i vildmarken. Den vandrede og vandrede, men fandt ikke noget sted, hvor den kunde hvile sig. Da begyndte den atter at føle hunger, og saa kom den ihu, at den havde niste der borte paa sit gamle ædested. ’Den gik da did, hvor den skulde have nisten, men fandt ingen, saa bare, at en ræv i dens sted aad paa et fedt stykke Ræven havde fundet ulvens niste og ædt og baaret væk altsammen. Da spørger ulven ræven: «Hvad- æder bror min paa?» Ræven svarer: «Naa, et fedtstykke.» «Hvor har bror min fundet det ?» spørger ulven. «Der ligger en hest her, som du ser,» svarer ræven; «af den hestens laar nappede jeg mig en bid, bror min. Men nødig vilde den give det; den reiste sig op og lagde sig over paa den side, hvor jeg havde nappet en hid af laaret.» Ulven, stakkar, var saa sulten, siden den havde mistet nisten sin. Saa sagde den til ræven: «End om jeg ogsaa gik hen og tog mig en hid af den ?» Ræven siger vel tilmode: «Gaa du, bror minl» Naa, ulven smøg sig hen til hesten og hed fast med tænderne sine i hestens laar. Hesten fór op i en fart, men ræven ruslede saa smaat afsted efter ulven og var saa inderlig vel tilmode. Hesten satte afsted i firsprang, og ulven, stakkar, slog tænderne fast i laaret paa den og hang der; den fik-ikke tid engang til at faa tænderne ud. Nu var den rigtig i knibe. Imedens springer ræven ved siden af ulven og ler ad den, skjønt den viser sig venlig og ligesom ynker den. «Hvor reiser de nu hen med bror min?» siger den. «Ikke ved jeg det, kjære bror, hvor de reiser hen med mig,» svarer ulven; «med øinene tæller jeg stjernerne, men med fødderne slaar jeg mod tørfuruerne.» Dyreeventyret «Ulven og ræven» forekommer ikke udenfor Norge, Sverige og Finland samt hos esterne, men did er det kommet fra Sverige eller Finland. De fleste optegnelser falder paa Finland, men eventyret hører utvilsomt fra først af hjemme i Norge og Sverige I Finland forekommer de reneste formnin-
