Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/400

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

EVENTYR. 39I natten, finder han to unge mænd sovende ved siden af sin kone, drager sværdet, men mindes det andet raad, vækker sin kone, som fortæl1er, at det er hans egne tvillingsønner, født efter hans afreise. Efter andre russiske varianter, ogsaa hos Afanasjeff, som kalder kjøbmandssønnen Ivan Ulykkesstjerne (Nest.s:jastno.]), sendes han tre gange til byen efter silke og ligesaa mange gange med broderier. Lønnen er her tre raad som i det finske eventyr. Ivan tager tjeneste paa en handelsflaade, som midt ude paa havet holdes fast og ikke kan komme af flekken. Da Ivan stiger ned, finder han havkongen og hans datter; foran dem staar der en huggestabbe med en bile. Havkongen siger, at staal er vær- difuldest, datteren holder paa tin. Ivan giver havkongen ret, og saa tager kongen bilen, hugger hovedet af datteren og forærer Ivan tre diamanter. Ivan faar tre af handelsfartøierne, som var lovet ham for vovestykket, og foreslaar saa eierne af de øvrige skibe det samme væddemaal som i den første formning. En tredje formning, ogsaa efter“Afanasjeff, der har udgivet mange bind med russiske eventyr, lader helten vinde en prin- sesse som i det finske eventyr. Skjønt vort finske eventyr (fra Pasvik), som det straks sprin- gør i øinene, efter hele sin bygning er afhængigt af de russiske eventyr, har det dog et par drag, som ikke lader sig udlede af disse, men ogsaa disse drag viser til Rusland; de bygger paa en russisk bylin om kjøbmanden Sadko, hvilken ogsaa ligger til grund for de russiske eventyr om dette emne. Scenen med lodkastningen hører hjemme i bylinen og fore- kommer ikke i de russiske eventyr; det finske eventyr maa der- for have hentet denne skildring fra bylinen, af hvilken der er mange varianter. Naar det finske eventyr fortæller om strengespil, som fin- nerne ikke kjender, saa er dette et drag af bylinen, efter hvis fremstilling Sadko er en berømt guslispiller. Selve navnet paa dette russiske nationalinstrument gaar igjen i den finske tekst, guslik særre. Grundlaget for bylinen igjen er en fransk roman fra det 14de aarhundrede, ligesom grundlaget for en del af den russiske bylin om Dobrynja er træk a-f en norrøn mythe. Navnet er i denne roman Sadok, som paa hebraisk betyder den retfærdige, og det besynderlige træk i eventyret og bylinen, at havkongen har brug for en voldgiftsdommer, har sin forklaring deri, at det fra først af gjælder et væddemaal, hvor indsatsen er livet; for en saadan voldgiftsdommer passer navnet den retfærdige. Den franske romans Sadok er i traditionen tidlig blevet sammenb1andet med den rige Sadko, en bekjendt kjøbmand i