39O FINMARKENS AMT. gode raad, er udbredt over næsten hele Europa, den anden om skibet, som staar stille paa havet, og en mand, som skal ofres, gaar i Nordeuropa og Rusland hyppigst om i folkeviseform, skjønt det oprindelige grundlag vistnok er historien om profeten Jonas. Forbilledet for sammenknytningen af disse to høist forskjel- lige emner har finnerne fundet i en række russiske eventyr, som især er kjendt fra egnene syd, øst og vest for Moskva, i 4 gu- vernementer. Et af de russiske eventyr, som ligger vort finske nærmest, har efter Aj’anasjeffs- eventyrsamling følgende indhold: En kjøbmandssøn har forødt hele sin arv og ser sig om efter arbeide En rig kjøbmands(latter kaster sine øine paa ham og heder sine forældre om at faa ham til mand. De giver sit ja, fordi datteren er født med seiershue, og saa finder bryllupet sted. Den unge kone er en mester i-at brodere; hun giver sin mand et teppe, hun har broderet, som han skal sælge for l00 rubler, men træffer han en god og brav man(l, skal han sælge det for et godt ord. Han træffer da en gammel mand, som giver ham et godt ord istedetfor penge; det er det raad: Vær ikke bange for at dø. Da han kommer hjem og fortæller konen, hvad han har gjort, takker hun ham og giver ham et tæppe til 5O0 rubler, men ogsaa det skal være tilfals for et godt ord. Denne gang lyder raadet: Væk, undersøg, hug ingen hoveder af. Hjemme for- tæller han om handelen, og konen har dertil intet at sige. Nu skal hans onkler ud paa en handelsreise; de har hun- drede skibe, han kan med nød og neppe stille et. Ude paa havet dukker der pludselig op et“sjøuhyre og forlanger en mand, som de nede paa havbunden har brug for til voldgiftsdommer. Onklerne spørger kjøbmandssønnen; han tænker paa det første raad og stiger uden frygt ned i havet. Der bliver der forelagt ham det spørgsmaal, hvad der er mest værdifuldt: guld. søIv eller kobber. Han svarer kobber, fordi al skillemynt er af kob- ber. De giver ham ret. og sjøuhyret fører ham op igjen til ski- bet, som det fylder med ædelstene. Da han naar onklerne igjen, spørger han dem, hvis lad- ning er mest værdifuld, alle deres eller hans ene. De peger paa den store mængde, de har, men han paastaar, at han er rigest. Til- slut forelægger de sagen for kongen, som først uden videre vil lade kjøbmandssønnen hænge, men som saa lader dem vise sig prøver paa ladningerne, og da ædelstenene begynder at lyse i det mørke værelse, giver han kjøbmandssønnen ret og tilkjender ham ogsaa onklernes skibe. I 20 aar færdedes han nu paa handelsreiser og vender saa hjem med rigdomme uden ende. Da han kommer hjem om
