294 FINMARKENS AM’I’. Et slags gjengangere dyrkede de svenske finner med ofre under navn af julefolket; som deres anfører eller herre maa an- sees den af Högström- omtalte jauloherra. Dette julefolk er ikke andet end de norske jolasveinar, som med et andet navn kaldes jolaskre-ið, bestaaende af jolasveinar; de var især ude om julenatten, skriver FritZner. ’ I Porsa.nger kaldes de juovllagallak (julesvende), og de er og- saa kjendt i Kvænangen, Alten og Repparfjord; men i’Alten kaldes de juovlla-laddek, i Repparfjord juovlla-bokak (julebukke). I den tid skal børnene og ungdommen ikke lege støiende om aftnerne inde eller ude, ellers kan julesvendene komme og deltage i legen. I nævnte tid skal der heller ikke kardes eller spindes 11ld. Selve julaften skal alt haandarbeide, endog vedhugning, und- gaaes eller ialfald kun foretages om formiddagen, ikke blot, fordi en stor høitid er ivente, men ogsaa forat disse arbeider ikke skal høres i og udenfor huset. Vand maa under alle Omstændigheder være bragt baade til vaaningshuset og til fjøset, og en øse maa hænges ved vand- tønden; thi julesvendene kommer gjerne under forbifarten en sving ind i huset og maa finde vand, ellers suger de noget bort af børnenes forstand, saa de kan blive fjollede; eller de kan forvolde ulempe i huset senere. Der er en række væsener, som hører hjemme i eventyrets og overtroens verden, og som minder om norske forestillinger. Gæddegæ.s:j-galggo eller akko er et kvindeligt, feagtigt væsen, som tænkes at bo under tuer i udkanten af den dyrkede mark og jevnlig søges i vanskelige tilfælde som en klog og velmenende raadgiverske; hun svarer i de finske eventyr til den gamle, kloge kO11e, der i norske eventyr hjælper helten i forlegenheden. I de mest alderdommelig norske eventyr bor disse kvinder ogsaa i tuer. Helten ser det ryge af tuen, snubler paa en saa- dan, falder ned i jorden og træffer der den gamle kone. Friis ser i dette kvindelige væsen en erindring om gudinden Sarakka. Der er en lang række overtroiske forestillinger, som knytter sig til det daglige liv og dets gjøremaal, helt fra fødselen til graven, til barselen, til de nyfødte børn, til fiskeriet, jagten, til sygdomme. til husdyrene, til fuglene, til veirliget, til den fore- staaende død, til lig, til begravelsen, til dødninger o. s. v. Meddelelser om disse overtroiske forestillinger er komne.fra forskjellige kanter; den rigeste kilde har været en haandskreven beretning fra lærer O. Thomass(m i Billefjord i Kistrand til rektor Ovigstad. Mange af disse overtroiske forestillinger er kjendinger fra
