OVERTRO. 295 det sydlige Norge, saa der ikke er tvil om, at mange af dem er laante af nordmændene, og det er saaledes ikke altid let at adskille gammel norsk overtro og finsk over-tro. Ialfald falder de fleste af de overtroiske forestillinger sam- men med dem, som kjendes fra Nor-ge. Sommetider har en laant forestilling dog faaet en rigere episk udfoldelse, ligesom skudt nye grene, hos finnerne De overtroiske forestillinger, som nedenfor er forsøgt ordnede halvt mekanisk efter den sfære, hvori de hører hjemme, er for største delen hentede fra finnebygder. Adskillig overtro knytter sig til barsel9engen. I den tid, foste- ret mærkes at faa liv, holder de underjordiske hal(l(lek (i Fin- marken gujittarak) øie med kvinden. Derfor bør hun aldrig gaa alene i skogen, og i mørket aldrig lægge sig til at sove paa marken, ikke heller sove alene selv i eget hus, særlig naar fød- selstiden nærmer sig. Da kan de underjordiske skjære kvindens underliv op og tage fosteret. Kvinden bliver da søvnig, og naar hun vaagner, er hun skilt ved fostret, og underlivet viser kun et langt ar, som allerede er tilhelet. Hun føler sig rask, som før hun blev frugtsommelig. Saaledes berettes om en frugtsommelig kone, som gik til- skogs alene. Ved en stor sten i skogen blev hun søvnig og lagde sig til at sove. Da hun vaagnede, følte hun sig let, men op- dagede, at hun havde mistet sit foster. Det var og blev borte. En anden kone sov med sin mand en nat i et udhus. Man- den vaagnede og anede, at der var uvæsener i nærheden. Han hørte snart nogen komme til døren, der sagte aabnedes. Man- den lagde sin haand over sin kones midje og lod, som om han sov; han hørte, at det var ligesom to, der talte sagte sammen. Den ene talte om at tænde lyset, hvad der ogsaa blev gjort. Det var to ukjendte kvindemennesker; det ene havde et lys, og det andet et fad med et hvidt, rent tøistykke i haanden, samt kniv og saks. Felden over de sovende lettedes sagte op; men da sagde den ene af disse kvinder, at de ikke kunde gjøre noget, da der laa et baand om konen, og hvis de skulde faa det bort, vilde baade manden og konen vaagne; de gik da med ufor- refietsag. Frugtsommelige kvinder skal ikke spise spraglede eg, særlig efterat fosteret har faaet liv; da faar barnet fregner i ansigtet. Leem fortæller. at en kvinde, naar hun angrebes af fød- selssmerter, ikke maatte have noget knyttet paa sig, da fød- selens fremgang hindredes, om der paa hendes klæder fandtes en knude. Den samme overtro er ikke ualmindelig i Norge. En fødende kvindes forløsning søger finnerne at lette eller
