STALLO. 279 jernstang eller den store kniv rødglødet, og saa stødes den gjen- nem ryggen paa stallo. Sandberg fortæller om en stallo, som omkring 183O vari aftenselskab hos Andreas Esbensen i Vadsø. Sarak Henriksen Skakut, fader til Svend Saraksen i Bugø- fjord, kom engang i et slagsmaal i Vadsø til at kaste en russer paa sjøen, og siden frygtede han for besøg af stallo. En vinter- dag omkring aaret l830 var Sarak paa fjeldet og drog mose, saaledes som flnnerne pleier; de sanker mosen om høsten og lader den fryse til klumper, som de drager hjem paa vinterføret. Med en gang blev læsset saa tungt, og han tænkte paa at kaste af nogle klumper; men saasnart han snudde sig, var læsset letnet af sig selv, og han fortsætter hjemover med kjælken. Men lidt efter blev kjælken saa tung, at han ikke kunde rokke den af flekken. Da forstod han, at stallo var ude, slap kjælken og skyndte sig hjem. Han sagde ingenting, men gik i baaden og lagde udover fjorden til Vadsø. Men du skal høre, hvorledes det gik! Sarak gik iland i Vadsø ud paa eftermiddagen, og der traf han stallo paa gaden og maatte love at møde stallo næste nat kl. l2. Det nyttede vel ikke at undslaa sig. Ved midnat mødte Sarak paa det bestemte sted i fjæren straks nedenfor gamlekirken i Vadsø. Før han gik, havde han laant med sig en nordmandskniv, en tollekniv, som han gjemte i kufteærmet. Det var frost, og maa- nen stod blank paa himmelen; men stallo kom ikke. Sarak bad til sin himmelske Gud, saa ræd var han, og han begyndte ogsaa at fryse; endelig kom stallo, som havde været i aftenselskab hos Andreas Esbensen og saa ganske oprømt ud. Straks han fik øie paa Sarak, hoppede han saa høit; at fodsaalerne kom i høide med Saraks skulder. Sarak var bange, da stallo var saa stor og kunde hoppe saa høit; men han beholdt tankerne samlede. «Kan- ske,» sagde han til stallo, «er jeg ikke den rette mand. Du har vel navnet opskrevet? Hvis du har det, saa læs op!» Da tog Stallo frem et papir og læste, idet han holdt det op imod maa- nen: «En stor og stærk stallo udsendes herved til at slaas med Sarak Henriksen Skak – –.» Længer kom han ikke, for Sarak kjørte den lille nordmandskniv, som han havde i kufteærmet, i stallo, som faldt i fjæren uden suk for sig og døde der. Det var gaaet saa snart, at de ikke havde gravet nogen grav i for- veien. Derfor maatte Sarak ind til byen efter redskaber, og han var ikke færdig med at begrave stallo, før fiskerne.kom i fjæren om morgenen for at grave agnmak. Efterpaa var Sarak ligesom tul1et, og gik op paa bakken, der hvor den nye kirke i Vadsø nu staar, og lagde sig ned i sneen for at hvile. Da fandt han i barmen en liden flaske med brændevin og tømte indholdet. Han blev da saa stærk, at han fik magt til straks at gaa ned i byen,
