280 F11vMAm(ENs AMT. hvor ingen mærkede noget paa ham. Derefter begav han sig med kameraten i baaden paa hjemveien, og alt gik godt, til de kom midtfjords paa Varangeren. Da blev Sarak ligesom magt- stjaalen, og saa svag var han, at han hverken kunde styre sig selv eller baaden. Han sandsede sig saapas, at han fik bedt kameraten sin om lidt brændevin, som denne til al lykke havde hos sig, og han gav Sarak en hjertestyrkning. Det hjalp. Senere kom han sig ganske og levede flere aar efter-; men Sarak havde ikke tiere besøg af stallo. l BræIIdte tr0IdkVi11der. Paa Vardøhus er der i det 17 de aarhundrede dømt og brændt en hel del troldkvinder, hvis mis- gjerninger nøiagtig er optegnede og opbevarede i Vardøhus amts justitsprotokoller. Det er vistnok til disse troldkbvinder, Holberg sigter, naar han siger («Uden hoved og hale», 1ste akt, scene 5): «Det er jo u,nderligt, at Fanden,’ som gaaer om at forføre Sjæle, skulde vælge Vardøehus til sin Residens, hvor foruden Amtmanden der er kun een Corporal med 8 a 9 Soldater; og skulde gaae forbi London og Paris, hvor han kunde faae saa meget at bestille.» 5 km. sydsydvest for Vardø ligger det 156 m. høie isolerede fjeld Domen, hvor troldkvinderne antoges at holde til. Paus beretter om Domen, at det «i Findmarken har været ligesaa bekjendt i gamle Dage som Heckenfjeld og Bloxberg, da de Findmarkske ’1’roldkjærringer der have holdt sig løstig St. Hans Nat 0veralt er det curieust, at paa samme Fjeld findes endnu en stor Mængde gamle opraadne Koste, som siges at have været Troldkjærringernes Voiture derhen. Nu residere-r der ickun Maager, Ravne, Krager. Ind i Klippen er et dybt Hul udi Klippen. s A Der er en skrivelse til lensherren paa Vardøhus af 20de februar 1609 fra Kristian IV, hvorefter de, som øver trolddom, skal straffes paa 1ivet, hvilken skrivelse citeres af Lillienskiold, og som er rettet særlig mod finnernes trolddom. “ Det heder: «0c som forfarenhed nochsom gifuer, at de forbenefnde Finske oc Lappiske folch aff naturen oc brug till Troldom ere geneiget, oe derfor baade Nordmend oc andre for; nemme folck icke vell tør boe nær hos denem, meget mindre udj samme fiorder sig at nedersætte, som saa mange Finner ere ndi. Da skall du haffve it alvorligt oc strængt indseende, at de som bevisis at bruge Troldomb, v(“d Dom oc sentenZ uden al naade aflifuis.“ Ere nogen mistængte, at de slig konst vide, oc dog ej bevisis, at de den brugt haffver, de skall du forvise aff dit Lehn, oc ej stædis at bliffve paa noget stæd som Finnerne haffve deris tilhold udj hverchen udj dit Lehn, elleri Nordland; huoreffter du dig underdanigst haffver at rætte.»
