GAm). 269 at intet vaaben kunde bide paa dem. Hvor almindeligt det var at heuvende sig til finnerne i deslige anliggender, sees bedst af de forbud mod at tráa á ji)ma, “fara til jinna, gera jinn.farar, som findes i de gamle kristenretter. – En forestilling om finnernes mesterskab i trolddom kommer ogsaa frem i fortællingen om, hvorledes finnen Svases datter Snæfrid ved trolddom havde tilvendt sig Harald Haarfagers kjær- lighed; hun fortryllede ham saa, at han, efterat hun var død, ikke kunde bekvemme sig til at skille sig ved eller løsrive sig fra hendes afsjælede legeme. Dette sagn er laant hos os og er oprindelig knyttet til Karl den stores ophold i Aachen. Med det omtalte sagn hænger det vistnok sammen, naar seidmanden Rognva1d Rettilbein er Snæfrids søn, og den for sin troldkyndighed bekjendte Eyvind Kelda i Olav Tryggvasons saga gjøres til dennes sønnesøn. “ Finnernes troldkyndighed omtales ogsaa af Saxo Grammatieus. Om finnerne er det vel ogsaa Adam af Bremen beretter, naar han i sit skrift «De situ Daniæ» i modsætning til nordmændene, som han kalder gode kristne, taler om dem, som bor langt borte ved havets kyst, og som har saadan dygtighed i trolddomskun- ster og besværgelser, at de ved, hvad hver eneste en gjør over hele jorden. Ved sin mægtige tryllesang drager de havets store hvaler til sine kyster og ndfører med lethed meget, som skriften tillægger hekse. Det har altid været almindeligt at søge stedet, hvor over- naturlige væsener havde sit hjem, og hvor overnaturlige kræfter sættes i bevægelse, i det høie nord. “ Folk tror endnu almindelig, at de, som bor længer nord, er kyndigere i trolddom end de se1v. Ligesom nordmændene til- lægger finner særlig kyndighed i trolddom, saaledes tillægger jyderne nordmændene den samme evne, og betegnelsen en gam- mel nordmand er i Jylland et konstant udtryk for en gammel troldmand. Den dygtighed i trolddom, som man tillagde finnerne, har i de senere aarhundreder hos os gjerne gaaet under navnet «gjøre gand». Evnen til at «gjøre gand» besad deres noaider eller trold- mænd, og det redskab, de benyttede, var runebommen. Endelig til- lagdes finnerne særegen evne til at reise vind eller frembringe uveir. Her skal omtales finnernes gand. Den evne at «gjøre gand» har man længe anseet som en kunst, der var eiendommelig for finnerne, og selve ordet gand er antaget for at være af finsk oprindelse. Disse meninger er vistnok feilagtige, saaledes som FritZner har paavist. Ordet gand tilhører ikke finnernes eget sprog, og Qvigstad
