268 FlNMARKENS AMT. bar kjød ned ad bakken for at bringe det over fjorden til Akko, kom den hellige Trifan„ fortæller skoltefinnerne, og skrev det hellige korsets mærke, som fæstede sig i klippen, hvor det indtil denne dag sees (der staar som et kors af lysere bergart over afgudens hoved). Noaiderne blev til sten og deres offer til muld, og de staari bakken indtil nu. Om sommeren, naar græsset grønnes i bugten ved Vierccagoppe, da grønnes ogsaa noaiderne af græstorven paa deres nakker; men de tre kors, som skolterne fra Pasvik satte under Akkos klippe, er siden bortført af de norske (disse tre kors var i 1860–aarene endnu at se paa fast- landssiden ligeoverfor de tre forstenede noaider i bakken ved Galtvuonnjarg). .4kko (bedstemor), til hvem her ofredes, er en kvindelig gud, gift med Adja eller Aija (kvænernes Ukko). Hun dyrkedes her ved berghammeren Akkobafte vistnok langt ind i det 18de aarhundrede, da rensdyrhorn i mængde ganske vel vedligeho1dte fandtes i uren bag den store sten ((2v‘igstad og Sandberg). Sine hellige steder viste finnerne skyldig ærbødighed. Naar de paa sjøen fór forbi et helligt sted, maatte ingen i baaden sove. De talte ikke høit, skjød ikke fugle eller andre dyr i nærheden I biskop Gunnerus’s tid levede paa Næsseby en gammel finne- kone„ der tilbad en stenstøtte, hvilken hun morgen og aften overgjød med melk. Friis beretter i sin Mythologi, som kom ud i 1871, at endnu for 20 aar siden fandtes en fin, som havde sit gudebillede, hvor- til han ofrede. Det skulde efter dette være omkring 185O. Gfi1ld. Finnerne har fra de ældste tider staaet i stort ry for kyndighed i trolddom, og de har til denne dag blandt menig- mand det ord paa sig, at de kan trolde. Landstrygere (fanter, tatere), der som tro1dkyndige vil gjøre sig frygtede af menigmand, foregiver, at de er fra Finmarken, for at vække høie forestillinger om dygtighed i trolddomskunst. Af historiske skrifter som af gamle love sees, at man reiste til finnerne for at lære dygtighed i trolddom, og at man ved fin- nernes trolddom skaffede sig en oplysning, som det var magt- paaliggende at faa. skriver Fr-itøner. For at lære trolddom var Gunhild sendt af sin fader ØZur Tote til finnerne, da Erik Blodøkse paa sin reise til Finmarken fandt hende der. Til fin- ner henvendte Ingemund den gamle sig for ved deres hjælp at faa tilbage det billede af guden Frøy, som han havde mistet. Olav Tryggvason søgte efter sin ankomst til Norge oplysning hos en fin om fremtidens hændelser Finnerne gjorde Tore Hund 12 renpelse. som ved hjælp af trolddom havde faaet den egenskab,
