SIEIDDER, SAIVOK, HALDDEK OG BASSE–VAREK. 267 Naar fiskerne paa finmarksturen kommer til Grundvaag- kjærringen, en sten paa fastlandet ved Magerøsundet, skal de hilse. Vest for Havøsund paa fastlandet er der en flek høit oppe i et glat berg, og den ligner en fin. I gamle dage var der to finner, som vilde sætte gand paa hinanden; den ene havde en blaa kofte paa og den anden en rød. Han med den blaa kofte var stærkest og drev den røde til fjeldet, hvor han staar. Der er mange finner, helst kvindfolk, som ikke tør have paa en blaa kjole, naar de ror forbi. Har de noget blaat paa, lægger de sig ned i baaden og dækker sig til, medens de ror forbi der. Den røde fin i berget kan skade dem eller dræbe dem, hvis han ser dem, thi han liker ikke det, som er blaat. I Kistrand er en hel del finske offersteder, bestaaende af offerstene eller stenlægninger. To tæt ved hinanden staaende stene forekommer paa høiden af Si(fk1rtoppen i Børselvdalen; de kaldes nu Kristoffer og Laila. Leem fortæller, at der ved det berømte offersted Sølfargapper i Porsanger fandtes paa hans tid en mængde bassem-muorak. stege- pinder, hvilke flnnerne brugte, naar de gastererede ved at koge, stege og æde kjødet af de dyr, som ofredes til afguden. At stege maden, især fisk, er meget almindeligt blandt finner, især paa reiser, og i ældre tider blev rimeligvis ved offermaal- tiderne paa afsidesliggende steder maden næsten altid stegt. En stenlægning er der i Kistrand ved den øvre ende af Nedre Laksevatn og en lignende paa den i Øvrevatn tæt ved Skoganvarre fjeldstue liggende lille pyramideformede offerholme. Omkring sieidderne eller billederne byggedes ofte en ringmur af sten og paa muren et gjærde af tømmen I Finmarken findes endnu levninger af disse mure. Friis omtaler, at ved bredden af Laksevatn i Porsanger fandtes spor af tømmerstokke, som havde ligget ovenpaa ringmuren. Indenfor denne var en pyramide af runde stene og i toppen af denne en fordybning mellem stenene, hvor det egentlige gude- billede har været Offerho1men i Øvrevatn ved Skoganvarre bærer det poetiske navn «Skoganvarres hjerte » . I Kjøfjord udenfor Nordre Leirvaag (paa Skogerøens vestside) er der paa fastlandet en sort berghammer, som af finnerne kaldes Akko bajte. I gamle dage, da finnerne var hedninger, tilbad de paa det sted sin afgud Akko og ofrede til hende deilig mad for at faa god fangst. Akko staar endnu der paa stranden som en stor sten under herget. Da en stor flok hedninger havde slagtet rener, og tre noaider
