266 F1NMARI(ENs Amt beidet af vandet o. s. v. og offersteder, hvor sieidderne har staaet. Leem opregner en hel del steder, og Lillienskiold kjender dem: Skjønt afgudiske ofringer nu mere ved troens bedre lys op- hører, saa sees dog paa forskjellige steder endnu kjendetegn paa dem ved offerpladse, som helst har været indrettede paa bjerge med skog, ved stranden eller ved ferskvande, hvor deres stenguder af seider og deslige afskyeligheder har staaet, til hvilke deres ofringer paa hedensk vis er forrettet Mindelsen om slig ugudeligheds øvelse i landet efterlades os først paa bjerget Meitske, som oventil er fladagtigt, men neden- til bevokset med tyk birkeskog. Det ligger dybt inde i den store Varangerfjord, hvor flnnerne jevnlig holder til. “ Paa bjergets øverste flade ofrede man fordum til afguden Storjunkeren; derfor sees pladsen end den dag idag belagt med en stor hob renben, som er rester af den gamle ofring. Hos en del finner haves endnu denne gale snperstition og falske vantro, at samme bjerg ei tillader nogen kvindelig tiIgang. En ei mindre hedensk skik har de fordum brugt ved at be- grave sine døde somme steder, som sees ved det andet offerbjerg Meitske, som ligger ved Kjøfjorden; men paa slige p1adser maatte dog ei andre begraves end de, som havde været gode skyttere i sin tid, de øvrige finner maatte nøies med andre gravpladse. Det tredje sted findes omtrent lige ved Komagelven, der man i lige maade ser en stor hob renben og horn ligge til minde (Lillienskiold). Fra hunden af Øksfjord ser man mod horisonten fortone sig et stenbillede paa heldningen af Jættanas1.“arre (Jættefjeldet). Dette ligner en menneskeskikkelse i pæsk eller kappe. Denne sten skal have været en Husk afgud, til hvem der blev gjort ofringer. 2 mil sydvest fra Koutokeino præstegaard ligger et høit bjerg, kaldet Garggouarre. Der staar en stenstøtte, som finnerne i Koutokeino har tilbedt og ofret til i gamle tider, skriver Badde. I hedensk tid, heder det i Talvik kirkebog, havde finnerne paa Altenes ved indløbet til Leirbotn et offersted, som kaldtes .11kkiestab. läigesaa har der antagelig været offersted paa Aarøen omkring en stor sten, som staar paa øens nordside og kaldes «Jan Knud- sens sten». Indtil for faa aar siden laa der store samlinger.af dyreben, deriblandt tre bjørneskaIler og andre bjørneknokler. Paa Lan(lgu(lnWes staar et par stene, som kaldes Landguden og Landgudens kone; de er dannede som menneskeskikkelser; men Landgudens hoved blev for nogle aar siden kastet ned af endel unggutter. Det var skik at tage huen af, naar man roede forbi, for at hilse paa Landguden og hans kone.
