s1E1D1)ER, SA1VOK, HAI.1)I)E1( OG BAssE–vAREK. 265 stillinger, ja hele den forklaring, som her gives af halddek, er beretning om tusser og hittfolket og laant af nordmændene. Det heder: De halddek, som holder til paa landet, bor egentlig ikke under jorden, saa navnet undev;jordiske passer ikke, skjønt finnerne kalder dem ogsaa med denne benævnelse: ædnam-vuola(?ak. De bor paa selve jorden, men er ikke synlige. Paa finsk: assek gæido duokken. De har brug og stel som vi, huse, gaarde, kreaturer, baade, børnskab, kirker, præster m. m. . Denne forestilling ligger nærmere forestillingen om saivofolket og hittfolket. Vi bliver dem til uleilighed, hvis det træffer til, at et fjøs er bygget slig, at affaldet af kreaturerne kommer til at falde i deres vaaningshus. v Dette er ogsaa en norsk forestilling (sammenlign f. eks. Beskrivel- sen af Nordre Bergenhus amt, bind I, pag. 65O): Fjøset flyttes, fordi der falder noget fra fjøset ret ned i tussens madfad. Halddek, heder det fra Porsanger, skal stamme fra Adam og Eva. Da Adam og Eva blev skamfulde over de mange børn, de fik, skjulte de endel i skogen og nogle i krattet ved elven. Da Gud spurgte om antallet, bekjendte Adam og Eva, hvad de havde gjort, og vilde bringe de skjulte børn frem igjen; men Gud sagde: «De, som nu er skjult, skal være skjult.» De blev usynlige, saa Adam og Eva selv ikke fandt dem mere, og fra dem kom halddek. Forestillingen er norsk (se f. eks. Beskrivelsen af Nedenes amt, bind I, pag. 475). Naar de faar folk til sig, kan de holde dem skjulte, hvis de faar dem til at spise af deres mad. De, som afholder sig fra at nyde noget hos dem, kommer tilbage, idet de skyves udenfor døren, der lukker sig, og de er straks paa sine kjendte steder. Bliver et bam borte, har balddek faaet fat i det; da hen- vender man sig til kloge folk, som kjender de kunster, ved hvilke barnet kan kaldes tilbage. I gamle dage søgte man at faa barnet tilbage ved at ringe med kirkeklokken. Hjælper ikke dette, er barnet tabt for a1tid. Dette er alt forestillinger-, som svarer til de norske tusser og underjordiske. Af gamle offersteder, hellige fjelde, passe-varek eller basse- varek, er der mange i Finmarken, og disse hellige steder er ikke blot fjelde, men e1ve, gange af en fremmed bergart, stene bear-
