264 FINMARKENS AMT. visse farve paa klæderne, hvorved de kan adskille ham fra en anden saivo fra et andet fjeld, hvis klæ(ler er af anden farve. Naar en fin ikke har valgt nogen anden saivo eller skyts- engel (angel-um tutelarem), tilbyder en eller to sig selv til tjeneste. Der sluttes en mundtlig kontrakt, som kan bestaa af forskjellige poster, som at han skal hjælpe ham til et rigt gifter-maal, til at veide heldig, til at rune kraftig etc. Han antager ham og bruger ham i sin tjeneste og omgaaes med ham som tjener eller kamerat. Undertiden hænder det, især uerfarne finner, der endnu ikke til- fulde er oplært i satans kundskab og dyrkelse, at en saivo til- tilbyder sin tjeneste, men finnen tør ikke tage ham i tjeneste af frygt for, at han skal gjøre ham noget ondt. Da forsikrer saivoen ham om sin lydighed og tjenstagtighed; hjælper ikke dette, da bruger saivo omsider kraftige grunde: jeg har tjent din fader, medens han levede, og ved sin død befalede han mig at tjene dig. Hvis du imod din faders vilje ikke modtager min tjeneste, da vil jeg slide dig sønder i mange smaa stykker. Saa bliver aftalen sluttet og satan antaget i tjeneste. Paa en runebomme finder man aftegnet den fins saivoer eller hellige fjelde, som eier runebommen. Paa en anden runebomme findes de ikke, men de er ikke ude- ladt, heder det i Nærø-manuskriptet, fordi den fin, som runebom- men har tilhørt, ingen saivo har havt at sætte derpaa, thi der er ingen fin, som ikke har sin saivo. Som eksempel paa den nytte, en fin kan have af sin saivo eller fjeldengel, fortæller Randulf fø1gende, som han har hørt af den fin, i hvis gamme det er passeret, og som i Randulfs hus bekjendte det for von Westen: H En ugift fin kom en aften ind i en anden gift fins hytte i Nærø præstegjeld for at fri “til en finnepige. Med visse finske ord, som er brugelige, naar nogen skal fri, tog han pigen i haan- den og satte sig paa hin side af ildstedet tvers overfor hende. Af finnen, der var vært, fik han en skaal øl i haanden; han til- talte sine to saivoer, at de vilde komme og hjælpe til, at hans ærinde maatte lykkes, om det var ham til nogen lykke. Han bad dem i ølskaalen at aabenbare ham det1e; derpaa juoigede han saa stærkt, at han mærkede, at hans saivoer var tilstede, hvilke de tilstedeværende dog ikke saa. I ølskaalen tilspurgte han straks om sit ærinde. Derpaa drak han meget bedrøvet øllet, og saa tog han paany pigen i haanden med disse ord: Du bliver ikke min acha, kone. Dette kunde ikke være hende ubehageligt, efterdi hun i sit hjerte tilforn havde besluttet ikke at tage imod hans tilbud. Troen paa halddek, som den nu lever i Porsanger, er blandet sammen med saivok og er ogsaa stærkt paavirket af norske fore-
