S1EIDDER, SAIVOK, HALDDEK OG BASSE–VAREK. 263 Skjønt haldde er et laanord af kvænsk halt-ia, er det dog ikke sandsynligt, at forestillingen er laant. Man har vel ikke altid skjelnet saa nøie mellem saivok og halddek og gufittarak, ligesom man i norsk folketro ikke har skjelnet saa nøie mellem de i gravhaugen lagte døde, som oftere kaldes haugbúar, og alferne og de underjordiske. De har tildels gaaet under samme navn; «høgeboer» nævnes saaledes mellem fossegrimen og fjeldt-roll som deslige væsener, mod hvilke Jakob Jenssen brugte forfængelig læsning efter egen tilstaaelse for Stav- angers kapitel den 10de juni l584 (FritZner). Saivok omtales i Nærø-manuskriptet under afdelingen om finnernes Omgjængelse med satan og hans engle. Det heder, at det er ikke nok, at satan ved afgudsdyrkelse, runinger, besvær- gelser og saadant mere fører dette elendige folk fra Gud til sig, og at han har lært dem at tilbede de afguder, som er aftegnede paa runebommen; men han har ogsaa gjort andre opfindelser for at holde dem fastere under sit herredømme, hvilke opflndelser er ligesaa utallige og uendelige som hans egne ondskaber. Blandt disse satans inventioner anføres: I hvert præstegjeld og fogderi i Norge er der nogle fjelde, der er større og af en eller anden aarsag mere bekjendt end de andre smaa fjelde omkring dem, saasom Lyderhorn, Hornelen, Roms- dalshorn i Bergens stift, Naupen, Schiolden, Lechemøen, Harchil- den, Heilshornet, Torghatten, Alstadhaugs tinder, Biarchon, Leiron etc. [Disse fjelde er Lyderhorn ved Bergen, Hornelen paa Brem- angerland i Nordfjord, Skjolden i Foldereidi Namdalen, Lekamøen i Namdalen, Haarkjølen grændsefjeld i Finlierne, Heilhorn i Bin- dalen, Torghatten og de 7 Søstre paa Alstenø paa Helgeland. Biarchon og Leiron er maaske Bjerka og I‘eira i Korgen i Ranen; Biarchon og Leiron er genitiv af finske navne, der forudsætter de norske former Bjerka og Leira.] Alle saadanne fjelde holder en fin for hellige og kalder dem saivo som f. eks. Leiron saivo, Biarchon saivo, Harchild saivo og saa fremdeles. Aarsagen til, at disse er hellige, er denne: Satan har indbildt dem, at der i ethvert saadant fjeld bor en hellig engel eller undergud, som kan hjælpe dem. Af saadanne fjeld-engle udvælger da en fin en eller to, undertiden tre eller fire til sine skytsengle eller angeli tutelares; den kalder han paa ved juoigen, naar han skal foretage noget, særlig naar han vil slaa paa sin runebomme eller paa andre maader gjør forespørgsel til satan. Denne indfinder sig da ogsaa straks synlig hos ham og taler med ham i menneskelig skikkelse med røde, blaa, gule, hvide eller grønne klæder paa; thi hvert saadant fjelde engel eller saivo, som de ogsaa kalder den, der bor i fjeldet, har sin
