256 FlNMARKENS AMT. af tungen, et stykke af lungen, et stykke af hjertet, alle benene, hvoraf intet maatte brydes; noaiden eller finnen, som ofrer, har saa mange mennesker samlet til offermaaltidet, at de kan æde kjødet af alle benene. Guden eller gudinden, som der ofres til, skaber selv kjed paa benene og giver oksen liv i sit hjem og har saa der en fuldkommen og levende okse.. Det alter, hvorpaa noaiden eller finnen, som ofrer, lægger offeret, er enten en høi sten eller en kløft i et stort træ, hvilken kløft er ikke mere end en favn fra jorden; der opreises da ved saadanne offeraltere det –træ, som hører til guden eller gudinden, til hvilken offeret sker.– v Olrik gjør opmærksom paa, at den drag-t, som bæres af den, som leder offerhandlingen, er mærkelig: en snørehat med krans og krans paa dyrets hoved og hvidt forklæde over skulderen. Jessen giver en udførligere beretning: «Paa offerdagen begav blotmanden sig sammen med den fin, som havde forskaffet offe- ret, og dem, som var budne til gjæst, hen til offerpladsen. Blot- manden var da iført sine bedste klæder, havde en kjæde af mes- sing omkring den høire haand og var omgiven med et bælte, som gik over den venstre aksel ned til den høire side, som et ridderbaand. Skede ofringen til en Saivo-nieid (bergmø) eller en af Akkerne (de kvindelige, underjordiske eller til huset knyttede gu(ldomme) til ære, saa havde han en hvid linhat paa, foruden det sædvanlige hvide linklæde.» En saa detaljeret offerdragt er ellers ukjendt af de finniske folk, blomsterpryde1serne har ikke sidestykke, og under en saa nordlig breddegrad ser de noget overraskende ud, bemærker Olrik. Ti1lempning af offerdragt efter de enkelte guddomme er ellers ukjendt i den finniske folkeæt. Det hele synes at høre hjemme i en anden og høiere kultur. Allerede de gamle missionærer har udtalt en tanke herom, der ved første øiekast synes paafaldende: at det er den antike gudsdyrkelse, der gaar igjen. Her fore- kommer blomsterkrans om offerdyr og om præst, den hvide offer- dragt, ombinding paa særlig maade, og iførelsen af klædnings- stykker, der antyder den guddom, man ofrer til. Saaledes skildres grækernes præstedragt: hvid dragt (undtagen purpur til de under- jordiske guddomme), intet bælte, kranse om hoved. Her vilde den finske præstedragt passe adskillig bedre end i de omgivelser, hvor den findes. I den kjæde, som den ofrende bar om sin høire haand, mener Olrik at gjenkjende det mærkeligste stykke i nor- disk gudsdyrkelse, heIligringen, der havde sin plads paa alteret, men under of1–ingen bares af goden paa hans høire haand. De andre dele af en nordisk godes offerdragt kjendes ikke; men efter hele det forhold, hvori de mere udviklede kultusformer hos fin- nerne staar til nordisk liv, maa vi vente, at ogsaa offerdragten er efterligning af den nordiske. Maaske har nordboerne havt
