2l8 FINMARKENS AMT. Overhimmelske guder-, himmelens og lu.ftens guder, jordiske guder og underjordiske g-uden Denne inddeling følger ogsaa Friis i sin mythologi, men denne inddeling bør neppe opretholdes. Nogen ordnet gudelære er der ikke at finde; der er intet organiseret bierarki med overhimmelske, himmelske, jordiske og underjordiske guder, og da forskjellige guder er laant fra naboerne eller andre religioner, saa kan man heller ikke vente at finde den enkelte guds magtomraade begrændset, her hvor den finske gud Ibmel, den kristne gud Radien og den norske gud Tor alle regjerer samtidig Maaske burde de overnaturlige væsèner, der forekommer i den finske gudelære, inddeles efter sin herkomst. Noget tilhører maaske finnerne selv fra gammel tid, noget har de faaet fra kristendommen i dens romersk katholske form, noget i dens græsk katholske for1n; meget har de hentet fra asalæren, ligesom mange forestillinger om overnaturlige væsener skyldes norsk folketro. At der er laant ogsaa af de slaviske folk, er vel sandsynligt Mange af disse laan af guder, eller underjordiske væsener er tydelige nok; andre steder er det vanskeligt at trække grændser mellem finsk tro og naboernes. Det er lidet, som bliver igjen som national finsk gudelære. Det vil være ørkesløst at regne med en hjemmefødt finsk kultur, bemærker Olrik. Sprogforskningen viser, ihvilket Omfang ord og begreber fra den germanske stamme lige fra en meget tidlig tid er gaaede over til finnerne. I selve udtrykkene for religiøse forestillinger vil man finde flere navne, der er fælles med nordisk, end med deres slægtninge kvænerne. Og som det er med finnernes ordforraad, er det med selve tankerne; Fr“itZners afhand1ing om «Lappernes hedenskab» har i det væsentlige rigtig bragt dette forhold for dagen Paa troldmandens runebomme kan aflæses hver ny kultur- periodes tilførsler ovenpaa den nærmest foregaaende. Øverst, dog sjelden, træffes her Gud fader, søn og helligaand, altsaa den pro- testantiske treenighed. Dernæst en «hersker fader», «hersker moder» og «hersker søn», en treenigl1ed af mere katholsk eller tillæmpet skikkelse; ogsaa denne række kan mangle og er kun lidet gjenstand for dyrkelse. Som tredje lag de virkelig store dyrkelsesguder: tordenguden Horagalles, stormgubben og frugt- barhedsguden. Men selve navnet paa tordenguden er laant fra Tor-karl; og frugtbarheds- eller solguden, hvis rolle svarer nøie til Frøys, bærer navnet Varalde-olmai, himmel-manden, et ord, der røber sig som nordisk laan. Dem1e tre-række svarer da til nordboernes tre hovedguder, Tor, Njord og Frøy; og «storm- gubben» er taget med op i rækken, skjønt han er en fra finsk
