FINNERNES GUDEL‘ERE. 2I9 standpunkt lidet betydelig gud. Først som det fjerde led i rækken træffes den finske folkeæts mere nationale gud, solen. I det følgende skal der gjøres et forsøg paa at ordne de finske overjordiske væsener efter deres herkomst, eftersom de kan antages at være oprindelig flnske, efter hvad der tænkes at stamme fra asalæren og norsk folketro, og eftersom de bærer et kristeligt, romersk katholsk og græsk katholsk præg. Det kan bemærkes, at den finske gudelære, saaledes som den fremstilles i de nævnte skrifter, ikke var udbredt blandt alle finner-. En hel del vedkommer her Nordlands amt og var ukjendt i Finmarken, men denne sag er endnu ikke udredet. Fælles for alle finner var schamanismen, fetischismen og dyrkelse af de afdøde, samt dyrkelse af solen, maanen og torden- guden. Men ellers havde deres religion i de forskjellige egne forskjelligt islet af fremmede forestillinger. Emnet om den finske gudelære er i det hele uredjgt og van- skeligt og venter paa en kritisk behandling. De finniske folks oprindelige nationalgud er Ibmel, kvænernes Jumala, der nu bruges som udtryk for gud i almindelighed. Ibmel er den nationale gud, men har ikke havt betydning af gud i almindelighed eller af den gud, som af missionærerne blev forkyndt som den eneste sande. Allerede i Olav den helliges saga heder det, at Thore Hund og hans ledsagere paa hans bjarmelandsfærd plyndrede en hellig- dom for bjarmernes gud Jóma1i, hvilken benævnelse for guden er den samme som karelernes og kvænernes Jumala, finnernes Ibmel. Ibmel eller Jumala synes at være kjendt i hele denne folke- familie. Bjarmerne ansees nu almindelig for kareler. Til de ældste religiøse forestillinger hos finnerne maa vel de regnes, som .–1xel ()lrik er tilbøielig til at henføre helt tilbage til broncealderen. Han støtter sig her til forskjellige fm1d fra broncealderen i Danmark, der antages at være ofrede gjenstande: solbilledet, baade og økser. Finnernes tro, saaledes som den endnu var i det l7de aar- hundrede, staar, efter ()lrik, paa et trin, der i væsentlige hen- seender er ældre end f. eks. den nordiske tro ved oldtidens slut- ning. Der er ingen egentlige templer, ingen personlig-gjørelse af guden ved mytedigtning. Gudsdyrkelsen er i ydre henseende stærkt knyttet til helligstene eller andre naturgjenstande. Men- neskets daglige tilværelse omspindes af en række guddomme for særegne ting, for arnen og for indgangen, for guttebørns fødsel og for undfangelsen, for jagt og for sneens smeltning. Derhos har de guder for naturmagter, solen, tordengubben, stormgubben og tillige frugtbarhedsguden, hvem mennesket bringer ofre. c
