F1NNEBNEs Gu1)E1..EBE. 217 træk, der svarer til, hvad vi maa formode at have været bronce- alderens religion i Norden. “ Finnernes forestillinger om flere af deres guder og deres overnaturlige væsener er ikke blot blevne modificerede efter de kristnes lære, men noaiderne eller vismændene har tid efter’anden optaget enkelte nye iblandt de gamle guder. Den frygtsomme fin vilde holde gode miner til alle sider og optog paa sin runebomme den nye gud, som han hørte om, lige- som han vel tidligere havde optaget guden Tor, Horagalles; fra vor gamle gudelære. SChamaner kaldes de finske og turanske folks præster, som svarer til flnnernes noáider. De hidhen hørende religioner er trold- domsreligioner, der hviler paa forestillinger om talrige aande- væseners umiddelbare indgriben i menneskelivet og menneskenes evne til at sætte sig i forbindelse med dem. Finnernes oprindelige religion har utvilsomt været en scha- manisme, ligesom de beslægtede folks, kvæners, vogulers, mord- viners og magyarers. O Finnerne var langt ned i den historiske tid schamanister ligesom eskimoerne og samojederne; deraf kom blandt andet det ry, som de havde paa sig som troldmænd. – Finnerne var derhos fetischdyrkere, idet de antog, at de uorganiske gjenstande var besjælede paa samme maade som men- nesker og dyr, enten nu denne sjæl opholdt sig til stadighed i vedkommende gjenstand, eller de materielle gjenstande kun var midler-tidige eller ubestandige opholdsSteder for aanderne. Hvad der er flnnernes egne oprindelige religiøse forestil- linger, er i mange tilfælde ikke godt et sige, da de har laant saa meget af naboeme. ’Af meget høi alder synes finnernes saivolære at være, det vil sige dyrkelsen af de afdøde, nogenlunde som nordmændenes æld- gamle tro paa haugebonden, slægtens stamfader. Ældgammel er sikkerlig ogsaa ofringerne og troen paa noaiderne og deres trold- domsk1mst. D Det meste af gudelæren, som den her fremstilles, synes snarere at være senere laan, om end gamle, saa at gudelæren maaske burde været omtalt som et senere afsnit efter noaiderne og runebommen. Finnerne fik ved de omtalte laan mange guder. Desuden befolkede de de forskjel1igste steder med skytsaander, saa at et- hvert fjeld, skog, indsjøer, bække eller kilder havde sin Haldde, efter kvænerne sin Hal1“ia, det vil sige, sin iboende, usynlige og beskyttende aand. Jessen inddeler de finske guder i 4 klasser:
