216 F1NMAR1(ENs AMT. Paabinding er almindelig af skind, stukken gjennem et hul i Skien og endeme fæstet sammen med en kn-ude saaledes, at denne ligger paa komagens overdel. Paabindingen kommer saa- ledes til at gaa tversover komagtippen uden nogen særegen paa- binding omkring hælen. Istedetfor hul i skien bruges ogsaa to jernkramper af passende størrelse paa hver kant af skien. Paa- bindingens ender fæstes til disse. Ved disse kramper undgaar man hullet i skien, hvorved denne ikke bliver saa svag i midten. Begge ski bruges af samme længde. Finnernes gudelære. De vigtigste kilder for kjendskabet til finnernes gudelære og religiøse forestillinger er de norske mis- sionærers beretninger fra begyndelsen af det l8de aarhundrede. Da det er missionærer, som har berettet, er denne finnernes gude- lære oftest benævnt hedenskab og overtro. Et vigtigt skrift om finnernes gudelære er det saakaldte «Nærø-manuskript», forfattet i 1723 af magister Johan Randulf; sognepræst til Nærø 1718–27. Sit kjendskab til finnerne har magister Randulf havt dels fra finner i hans præstegjeld, dels fra Thomas von Westen, der paa sin tredje missionsreise i januar 1723 opholdt sig paa N ærø præstegaard, og endelig fra von Westens 1edsager Jens Kildal, missionær i Salten fra 1721. Skriftet er udgivet af J. Qvigstad (Kildeskrifter til den lappiske mythologi i Trh. vidensk. Skr. 1903). Videre skal nævnes som kildeskrifter J. Jessens afhandling om de norske finners hedenske religion, der ledsager Leems be- skrivelse. Ogsaa denne sidste beretter om finnernes guder, of- ringer o. s. v., og saa er der en række manuskripter om finnemes mythologi, som er angivet i ǫvigstads «Kildeskrifter til den lap- piske mythologi». Endel af de svenske forfattere, som før er nævnt, Scheffer, Graan, Rheen, Torn(eus og flere har fortalt om finnernes gamle tro. Finnernes gudelære er behandlet af Friis i hans «Lappisk mythologiɔ. Vigtig for den finske gudelære er ogsaa de billedlige frem- stillinger paa runebommen eller troldmandens tromme. “ Den finske gudelære synes at være sammensat af laan baade fra den kristelige religion og fra asalæren, ligesom der vel ogsaa har været en kjerne af oprindelig finske religiøse forestillinger, selv om den ikke har udviklet sig til en gudelære. Der kan i deres mythologi spores laan baa-de fra den romersk-katholske kirke og fra den græsk-katholske. Vigtige laan er der, som nævnt, fra asatroen, og en dansk forsker, Axel ()lrik, mener i den finske mythologi at gjenfinde
